Page 21 - TEST Samlet indkaldelse v. 1.2
P. 21

Forslag nr.  4

            Retningslinjer for Lokalbladet




            Forslagsstiller


            Bestyrelsen




            Forslagets baggrund

            Bestyrelsen ønsker et konstruktivt samarbejde med lokalredaktøren, da bestyrelsen ser bladet som
            et centralt element i sammenhængen i området.

            I vedtægternes §19 står der ”Lokalbestyrelsen kan beslutte at udgive et lokalblad og fastsætter da
            retningslinjer for bladets drift”. Der har ikke tidligere været defineret retningslinjer for bladet og det har
            medført uoverensstemmelser mellem lokalredaktøren og bestyrelsen omkring bladet. Derfor fremsættes
            der nu egentlige retningslinjer.
            Disse retningslinjer afspejler en balance mellem lokalredaktørens behov for at være informeret om
            området, bestyrelsens behov for, uhindret, at kunne ytre sig i bladet, medlemmernes behov for sikkerhed
            for hvem der adgang til fortrolige oplysninger omkring foreningen, samt lokalredaktørens frihed til at skabe
            et attraktivt og interessant blad.




            Forslagets indhold

            Retningslinjer for lokalbladet i OF Harrestrup

                   Bestyrelsen skal holde lokalredaktøren informeret om forhold inden for området, og
                    lokalredaktøren skal have en opdatering efter hvert bestyrelsesmøde. Lokalredaktøren har
                    ikke adgang til bestyrelsesmøderne.
                   Lokalredaktøren har, som alle andre medlemmer der ikke er medlem af bestyrelsen, ikke
                    adgang til foreningens arkiver, men bestyrelse skal være behjælpelige ved specifikke
                    forespørgsler.
                   Lokalredaktøren skal søge at begrænse udgivelsesomkostningerne ved medtagelse af
                    annoncer i bladet.
                   Bladet skal omfatte maksimalt 20 sider. Kan fraviges efter aftale med bestyrelsen.
                   Der udgives 3 blade i løbet af beboelsessæsonen: Medio april, Medio juni, Medio
                    september. Redaktøren fastlægger de endelige udgivelsesdatoer, samt deadlines for
                    materiale til de enkelte blade. Deadlines skal udsendes senest 14 dage før planlagt
                    udgivelsesdato.
                   Bestyrelsen kan disponere i op til 4 sider i bladet til information til medlemmerne.
                   Lokalredaktøren har den fulde redaktionelle frihed undtagen for ovennævnte fire sider.
                   Lokalredaktøren har fuld frihed til bladets layout.
   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26