Page 5 - TEST Samlet indkaldelse v. 1.2
P. 5

3. Beretning fra lokalafdelingens virksomhed i det forgangne år - 2017.



            Året 2017 var et travlt og besværligt år for bestyrelsen. Vi har holdt 13 bestyrelsesmøder, to
            generalforsamlinger, været aktive i Hovedforeningens arbejde med de nye vedtægter og har haft over 40
            overdragelser af parceller til nye medlemmer og der har været mange, der har villet bygge om eller bygge
            til.

            Året startede med en generalforsamling i marts, hvor vi vedtog at anlægge både en legeplads og en
            trailerplads. Ansøgningen til trailerpladsen blev indsendt d. 21. marts, og vi fik en tilladelse i september,
            efter en behandlingstid i Ballerup Kommune på over 200 dage, og lige med den hage, at det jo ikke var en
            endelig godkendelse.  Den ændrede pladsering af trailerpladsen medførte, at bestyrelsen valgte at holde en
            ekstraordinær generalforsamling, hvor den ændrede pladsering blev godkendt. Dog skulle den lige i
            nabohøring, og der kom en indsigelse fra en af vore egne medlemmer, som nu behandles i
            Planklagenævnet. Vi kan først forventet en afgørelse ultimo 2018 eller primo 2019.

            Legepladsen er godkendt af Ballerup Kommune, kontraktarbejdet er næsten afsluttet, hovedforeningen har
            givet tilsagn og arbejdet forventes afsluttet inden sommeren 2018. Broen til Kildegården, der også blev
            vedtaget på generalforsamlingen, er opsat. Der har været en del kommentarer og det har været rettelser
            omkring opstillingen af broen. Der er plantet yderligere birketræer, og nu har Jættevej også fået deres
            birketræer. Vejene har fået ny markeringer og der er kommet ”hajtænder” fra alle sidevejene. Valhalla blev
            malet i nye farver, og køkkenet blev opdateret med maling, nye ovne og kogeplader, og det er nu fuldt
            funktionsdygtigt. Der kom nye udhængsskabe og cykelparkering ved Odins alle samt ved Jættevej.
            Vi havde en skøn Sct. Hans aften, med et noget genstridigt bål (men det lykkedes til sidst) og en dejlig
            Jubilæumsfest. Tak til alle der bidrog til begge arrangementer, uden jer ville det ikke være lykkedes.

            Etableringen af Gigabit er påbegyndt. Projektet ligger uden for bestyrelsens område, men vi følger
            anlægsarbejdet nøje, og er ikke tilfreds med arbejdet. Vi er i dialog med Gigabit om dette.

            Desværre har en del medlemmer haft vand i haven og har hørt græsplænen ”svuppe”, når man går på den.
            2017 var et meget vådt år. Der er faldet 13% mere vand i 2017 end de tidligere år – og det er meget. Det
            kræver nøje overvejelser om, hvad man gør. Tidligere har man lagt lidt dræn hist og her. De fleste af disse er
            lagt forkert, og har derfor en kort levetid. Fremover skal hele området undersøges nøje og derfor har
            bestyrelsen start en en dialog med Ballerup Kommune, samt med en rådgiver, for sammen at finde en
            langsigtet bæredygtig løsning, som kan blive fremlagt for alle medlemmerne.

            I 2017 oplevede vi også uacceptable hændelser, ødelæggelse af dæk og biler, en påsat brand, fjernet
            kloakdæksel, afbrudte kloakpumper, hensynsløs kørsel på vore grønne områder. Det er rigtigt trist og det
            kræver, at vi alle står sammen for at modvirke disse tendenser.

            2018 bliver et anderledes år. Legepladsen skal gøres færdig, men ellers bliver fokus på det daglige arbejde
            og arbejdet med vandproblemerne, og så venter vi utålmodigt på Ballerup Kommunes afgørelse omkring
            Lokalplanen.
            Vel mødt alle sammen til den kommende sæson her i vores dejlige haveforening.




            Bestyrelsen
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10