Page 16 - Nyhedsbrev 1
P. 16
Hvad er der sket i Logen Sirius i 2016?
Læsning af DRUIDEN, Sommer 2016, giver nemt det indtryk, at Logen Sirius er gået i dvale og har indstillet
alle aktiviteter. Intet var der tilsyneladende sket i 2016! - men INTET kunne være mere forkert!
Der er helt sikkert mange gode grunde til, at Sirius glimrede ved sit fravær i det indtil videre sidste, trykte
nummer af Druiden, men … sket er sket.
Selv om der i flere tilfælde efterhånden er tale om ”gammel nyt”, skal læserne ikke snydes for et resumé af
årets mærkedage i Sirius:
OPTAGELSER
Tirsdag den 5. april 2016 kunne Ædel Ærk Kurt Bruhn byde velkommen til festloge i Vategraden med
deltagelse af 27 gæstende brødre. Foruden brødre fra logerne Camelot, Concordia, Jotar og Vitus under SL
Jutlandia, var der også mødt brødre fra Logen Chemnitz-Bellmann i Slesvig og fra logerne Allbota og
Fraternitas i Sandefjord for at tage imod tre ”vandringsmænd”, der havde banket på Lundens dør.
Efter en smuk og højtidelig
optagelse kunne vi byde vore nye
vater, Lars Højager Just, Claus
Wethje Reinholt og Klaus Jakobsen,
velkommen i broderkredsen.
*****
Tirsdag den 6. september 2016 var der igen varslet festloge i Sirius. Denne gang for modtagelse af endnu
tre ”vandringsmænd”, der havde banket på Lundens dør.
Ædel Ærk kunne byde velkommen til såvel egne som 19 gæstende brødre. Der var således mødt brødre fra
Ordensledelsen, SL Jutlandia og Grossloge Schleswig-Holstein samt fra grundlogerne Blicher, Camelot, Jotar,
Vitus, Nordmark i Flensborg og Chemnitz-Bellmann i Slesvig, som alle bidrog til at gøre det til en mindevær-
dig oplevelse for vore nye vater,
Allan Fibiger, Nick Dinesen og Brian
Engelbrecht.
Endnu engang, VELKOMMEN I BRODERKREDSEN til jer alle seks.