Page 21 - Nyhedsbrev 1
P. 21
Festloge
Med optagelse i logen Camelot onsdag den 9.november 2016
Den 9.11.2016 kl 19.00 kunne ÆÆ Jens Lerche byde velkommen til festloge i logen Camelot for 22 egne samt
21 gæstende brødre. Alle logens betroede brødre var denne nat tilstede.
ÆÆ bror Jens Lerche bød velkommen til egne og de gæstende brødre fra logerne Sirius, Vitus, Merlin og Jotar,
de tyske loger Chemnitz Bellmann, Slesvig, logen Hammonia Hamborg og logen Nordmark i Flensborg.
Forude venter en dejlig aften med optagelse af en ny bror, sluttede ÆÆ sin velkomsttale, og efter en smuk
og højtidelig optagelse efter gammel druidisk skik, kunne vi derfor byde vor nye Vatebror Lindiwe Welile
Shange velkommen i vor Orden og i logen Camelot.
ÆÆ talte nu til vor ny Vatebror, hvori han berørte symbolikken i regaliet for Vategraden, hvor grundfarven
er blå og kantbåndet grønt – Den grønne farve er håbets farve og sættes gerne i forbindelse med foråret,
hvor alting jo spirer og er under udvikling. Den blå farve står for kærligheden til alt det gode.
Også fra Storlogen Jutlandia og Ordensledelsen var der tale og lykønskninger overbragt af SUÆ bror Flemming
F. Christensen.
Bror Leo Wideman Nielsen fra logen Vitus talte på de gæstende danske brødres vegne og ønskede både den
ny bror og logen Camelot tillykke med optagelsen og kunne sluttelig overrække logen vor Ordens symbolske
7 røde roser. Fra de tyske loger var der også lykønskninger og tale fra Storlogen Slesvig-Holstein overbragt af
OÆ bror Gerd Hanke, og endvidere talte ÆÆ bror Hans-Peter Müsing fra logen Hammonia i Hamborg, som
sluttelig kunne overrække en boggave til vor nye bror.
Under brodermåltidet var der nu plads til en stor og dejlig overraskelse, idet brødre fra logen Hammonia i
Hamborg overrakte logen Camelot en gave, som viste sig at være et flot tæppe forsynet med logens logo.
Gaven vakte selvsagt stor begejstring blandt brødrene og fortjener en stor tak fra alle brødre – så endnu en
gang et dybfølt tak herfra til vore tyske venner i Hamborg, som til trods for den lange afstand så tit finder tid
til at besøge os.
Børge Brødsgaard Jensen/skriver
Festloge
Ophøjelse til Druidegraden
ÆÆ Jens Lerche åbnede mødet rituelt kl. 1900 med deltagelse af 28 brødre med gæster fra
logerne Vitus, Jotar og Sirius. ÆÆ bød velkommen til festlogen med ophøjelse af bardebrødrene
René Tamsen og Peter Kristensen. Efter gennemførelsen af vort smukke ritual kunne ÆÆ ønske
tillykke og velkommen i Druidegraden og udtrykte de bedste