Page 4 - Druide 2
P. 4

Den Danske Druideordens ”guldsmed” er gået bort.


          Old Ærk Benny Ove Andersen, logen Concordia, Odense afgik ved døden d. 19. marts 2017.
          Bror Benny blev 73 år.
          Han blev optaget i Den Danske Druideorden, og logen Concordia d. 20. januar 1994.
          Han udviste lige fra starten stor glæde og interesse for Ordensarbejdet, hvilket hans kontinuerlige

          gradspasseringer også bevidner. Bardegraden blev tildelt d. 09-02-1995, Druidegraden d. 31-03-1996,
          Kapitelgraden d. 16-03-1998, Ringgraden 09-10-2000, og endelig Old Ærk graden d. 21-02-2007.
          Han har påtaget sig embedsposter i logen, såsom Ædel Ærk, tj. Old Ærk m.fl.
          Bror Benny tilbød ret hurtigt sin ekspertise som guldsmed m.h.t. fremstilling af Ordensringen, Regalier,
          Old Ærk og Rigs Old Ærk kæder, andre tegn og ordenstegn m.m. – samt reparationer af samme.
          Utallige er de brødre, som har modtaget hjælp fra bror Benny, ligesom mange brødre har købt diverse
          guldartikler (manchet- og kraveknapper, ringe m.m.) Ved Ordenens festlige lejligheder, sponsorede
          Benny altid kostbare guldgaver til festens lotteri. Ingen gik forgæves til bror Benny.
          Han fremstillede også druidiske effekter til andre landes Druideordener.
          Han pådrog sig imidlertid en lungesygdom, som ikke kunne helbredes. Inden for de sidste par år har
          lungekapaciteten været minimal, hvor til kommer, at han også havde fået konstateret canser i

          ryggen(skulderen).
          Sygdommen har gjort, at han ikke har været i stand til at passe logearbejdet, som han gerne ville.
          Han var ikke i logen de sidste 2-3 år, da hans helbredstilstand blev dårligere og dårligere, og han kunne til
          sidst ikke mere, og døde d. 19. marts.
          Bror Benny var indstillet til at blive optaget i Riddergraden, men denne ære nåede han ikke.
          På Ordensledelsen, Storlogerne og Grundlogernes – og ikke mindst - på egne vegne, vil jeg rette en stor
          tak for dit utrættelige arbejde for vores Orden.
                       Kære Benny, en sidste hilsen

                       med tak for alt det, du gav.
                       Det store slid og slæbet
                       du ofrede og formede krav.
                       Vi ved, det sker alt for ofte
                       gerning og navn går i glem,
                       men de, der ikke er mere
                       er med os på vejen frem.

          En stor Druide er her ikke mere – ÆRET VÆRE DIT MINDE.

          Ib F. Mathiesen

          Rigs Stor Old Ærk
   1   2   3   4   5   6   7   8   9