Page 127 - 2023_Neat
P. 127
synapser. For at danne et minde skal hjernecellerne lave nye synaptiske link og
proteinmolekyler.
I dag opfatter forskere ikke hukommelse som et sted i hjernen, men som en proces,
der er uadskilleligt forbundet med fremdragning – med det ”at huske”. Den største
udløser for at huske er stærke associationer/forbindelser, især følelser.
Hvordan glemmer hjernen
Faktisk kan vi ikke miste emner i vores langtidshukommelse af sig selv. Men en
række faktorer kan føre til langvarig og alvorlig glemsel.
Sygdomme, hjernerystelse, chok, hjernebetændelse, hjernesvulst og kronisk
alkoholisme kan give skader på hukommelsen.
Vi kan også glemme noget, hvis vi ikke bruger det. De nye hjerneforbindelser, vi
lavede, da vi lærte en ting, bliver svagere, og glemsomheden skyldes en svækkelse
af de nye hjernespor med tiden. Meget ligger i hukommelsen, men vi kan bare ikke
finde det frem, fordi sporene til den pågældende viden er udvisket af nye
forbindelser.
Korttidshukommelse
Verbal kommunikation husker vi som regel som lydbilleder. Ved uklar radio-
kommunikation kan man let opfatte et ord forkert, specielt hvis det er ord, som
minder meget om hinanden, f.eks. fly og sky.
Efter at en information er modtaget, må hjernen afgøre, hvad informationen skal
bruges til. Hvis man f.eks. hører et advarselssignal, kan man vælge at slå advarslen
fra og slå sig til ro med, at der sikkert ikke var noget galt. Det vil sige, at man har
valgt en aktiv reaktion.
Den anden mulighed er at huske informationen, medens man prøver at finde ud af,
hvad årsagen til advarselssignalet var. Når man husker informationen i en kortere
periode, siger man, at den er i korttidshukommelsen.
Vi kan bevare informationen i korttidshukommelsen, hvis den bliver gentaget,
ellers vil den forsvinde i løbet af 10 til 20 sekunder.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 127