Page 127 - 2023_Neat
P. 127

synapser. For at danne et minde skal hjernecellerne lave nye synaptiske link og

             proteinmolekyler.


             I dag opfatter forskere ikke hukommelse som et sted i hjernen, men som en proces,

             der er uadskilleligt forbundet med fremdragning – med det ”at huske”. Den største

             udløser for at huske er stærke associationer/forbindelser, især følelser.


             Hvordan glemmer hjernen

             Faktisk kan vi ikke miste emner i vores langtidshukommelse af sig selv. Men en

             række faktorer kan føre til langvarig og alvorlig glemsel.

             Sygdomme, hjernerystelse, chok, hjernebetændelse, hjernesvulst og kronisk

             alkoholisme kan give skader på hukommelsen.



             Vi kan også glemme noget, hvis vi ikke bruger det. De nye hjerneforbindelser, vi
             lavede, da vi lærte en ting, bliver svagere, og glemsomheden skyldes en svækkelse

             af de nye hjernespor med tiden. Meget ligger i hukommelsen, men vi kan bare ikke

             finde det frem, fordi sporene til den pågældende viden er udvisket af nye

             forbindelser.



             Korttidshukommelse

             Verbal kommunikation husker vi som regel som lydbilleder. Ved uklar radio-

             kommunikation kan man let opfatte et ord forkert, specielt hvis det er ord, som

             minder meget om hinanden, f.eks. fly og sky.



             Efter at en information er modtaget, må hjernen afgøre, hvad informationen skal

             bruges til. Hvis man f.eks. hører et advarselssignal, kan man vælge at slå advarslen

             fra og slå sig til ro med, at der sikkert ikke var noget galt. Det vil sige, at man har

             valgt en aktiv reaktion.

             Den anden mulighed er at huske informationen, medens man prøver at finde ud af,

             hvad årsagen til advarselssignalet var. Når man husker informationen i en kortere

             periode, siger man, at den er i korttidshukommelsen.
             Vi kan bevare informationen i korttidshukommelsen, hvis den bliver gentaget,

             ellers vil den forsvinde i løbet af 10 til 20 sekunder.

           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            127
   122   123   124   125   126   127   128   129   130   131   132