Page 134 - 2023_Neat
P. 134
afbryde den aktivitet, man er i gang med. Hvis det der sker, ikke er vigtigt, vil
den mentale hæmnings- mekanisme bevirke, at man igen hurtigt kan fokusere
på sin aktivitet.
Evnen til let at aktivere, afbryde og re-aktivere opmærksomheden er centrale
aspekter ved opmærksomheds-fleksibiliteten, og har central betydning i tilfælde,
hvor man skal forholde sig til nye opgaver eller opgaver, som er anderledes end
dem, man plejer at lave. Det at kunne kontrollere sin opmærksomhed, er en
særdeles vigtig evne i mange hverdagssituationer.
Opmærksomhedsforstyrrelser
Forskellige aspekter ved opmærksomheden kan påvirkes af faktorer så som
udmattelse, stress, alkohol og stoffer. Nedenfor kan du læse om forskellige
faktorer, som kan påvirke opmærksomheden.
Aldring
Med alderen bliver man typisk langsommere til at lave mental informations-
behandling, hvilket påvirker evnen til selektiv opmærksomhed. Forskning har
påvist, at evnen til at ignorere forstyrrelse er reduceret hos ældre mennesker, som
derfor er mindre effektive, når det kommer til opgaver med to eller flere ting, der
skal udføres på samme tid. Således vil en 20-årig sjældent opleve det som svært at
læse, mens der spiller musik i baggrunden, mens det for en 60-årig kan være meget
generende med baggrundsmusik.
Hyperaktivitet
Nogle mennesker er hyperaktive eller lider af opmærksomhedsforstyrrelse. Dette
viser sig typisk som besvær med opmærksomheds-fleksibilitet: personen finder det
ekstremt svært at fokusere på noget og bliver konstant distraheret af forskellige
ting i omgivelserne (lugte, lyde, visuelle indtryk) eller psykiske faktorer (forskellige
tanker og følelser). På grund af en dysfunktion i den mentale hæmning, kommer
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 134