Page 184 - 2023_Neat
P. 184

3.6.2  Tåge, tågedis og tør-dis

             Tåge er en sky, som indhyller observatøren på jorden og er tilstrækkelig tæt til at

             nedsætte den meteorologiske sigtbarhed til under 1000 m.

             Hvis sigtbarheden overstiger 1000 m, benævnes tågen som tågedis.

             Er tågens højde over land under 2 m, kaldes det lav tåge. Sigtbarheden over denne

             tåge skal være 1000 m eller mere.

             Tørdis er dis skabt af utallige små støv- eller saltpartikler i luften. Så små, at de ikke

             kan ses med det blotte øje. Tågedis og tørdis angives i METAR/SPECI (begreber, du

             vil høre mere om senere) ved sigtbarheder op til 5000 m.

             Tåge kan dannes ved, at luften afkøles til dugpunktstemperaturen. Dette kan
             skyldes varmetab i jordoverfladen pga. udstråling.

             Det giver strålingståge.




















                  A.  Hen på eftermiddagen bliver jordens varmeudstråling større end

                      indstrålingen. Hvis turbulensen er svag, vil det konstante temperaturfald

                      med højden ikke kunne bibeholdes.

                  B.  Der sker en afkøling af de nederste luftlag, og som det ses, dannes

                      en lav inversion.

                  C.  Efterhånden som afkølingsprocessen skrider frem, falder

                      temperaturen, og inversionslaget bliver tykkere.


             Hvis det er vindstille, kan jorden afkøles meget, uden at luften ovenover bliver

             tilsvarende afkølet. Selve jordoverfladen og genstande på den kan derfor nå ned på

             luftens dugpunktstemperatur, og noget af luftens vanddamp vil ved berøring med

             jordoverfladen fortættes til vanddråber direkte på jorden og genstandene.

             Dette kaldes dug, i frostvejr rim.



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            184
   179   180   181   182   183   184   185   186   187   188   189