Page 235 - 2023_Neat
P. 235
Her ser du eksempler på automatisk genererede METAR:
Øverst ses METAR for EKKA. På EKKA sidder en meteorolog og taster tal ind i
systemet. Tallene kan godt stamme fra automatiske målere, men er kontrolleret
før udgivelse.
METAR for EKAH og EKEB er en ”auto”, hvilket vil sige, at vi skal tage dette med i
betragtning, når vi læser den og vide, hvor fejl kan være angivet.
Vindmålere er som regel stabile, så disse er de samme, som hvis der havde siddet
en observatør.
Sigtbarhedsmålere er i automatiske sigtmålere rør, hvor man måler
gennemskinneligheden i luften. Der er ikke taget hensyn til, at sigtbarheden kan
være forskellig i forskellige retninger. Derfor skrives NDV, som angiver, at det er en
Non Directional Visibility.
Skymålere, som måler både højden til skyer og skymængden, virker ved, at der
sendes stråler lodret op, og så måles refleksion fra skyer. Nu er det jo ikke sikkert,
at skyerne har tænkt sig at passere lige hen over disse målere. Der kan være
skygader (striber af skyer), og mellemrummene mellem skyerne kan passere over
skymåleren - og så bliver der ikke observeret skyer. Derfor angives skråstreger ///,
som tilkendegiver, at vi skal være opmærksomme på, at der kan være skyer tæt på
flyvepladsen, som ikke er registrerede.
Tilbage til indholdsfortegnelse
TREND (2 timers landingsudsigt i forlængelse af en METAR)
På flyvepladser med meteorolog udfærdiges en TREND.
Er der ingen ændringer til vejret de næste 2 timer, skrives NOSIG.
Ændres vejret skrives BECMG (becomming) evt. efterfulgt af FM (from) eller TL
(til) eller AT (på et eksakt tidspunkt).
Hvis der i TREND-perioden forventes ophør af vejrfænomen i punkt 6, og det ikke
erstattes af et andet vejrfænomen, skrives NSW (Nil Significant Weather).
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 235