Page 39 - 2023_Neat
P. 39
VFR flyvning uden jordsigt
VFR flyvning uden jordsigt defineres som VFR flyvning uden
jordens eller havets overflade i syne.
- Piloten: Skal have mindst 150 timers flyvetid som pilot,
heraf mindst 75 timer på flyvemaskine.
- Flyet: Skal være registreret til IFR.
- Planlægning: Vejrmeldinger skal vise, at hele
flyvningen kan gennemføres VMC.
I TAF for bestemmelsessted, eller påtænkt punkt på ruten hvorfra resten af
ruten skal foregå med jordsigt, må mængden af de skyer, der overflyves, højst
udgøre 4/8 for hvert enkelt skylag (SCT).
- Sigtbarhed: Skal ved jorden være angivet til mindst 5 km.
- Fuel: Til destination samt derudover til mindst 45 minutters flyvning med
almindelig marchfart.
Udførelse:
- Der skal afgives flyveplan for flyvningen.
- Må kun udføres som VFR dag.
Husk, at i luftrum, hvor der er krævet jordsigt, må man ikke flyve VFR uden jordsigt.
VFR Nat flyvning
Det er muligt at udvide sit PPL-certifikat til også at måtte flyve VFR-flyvning
nat. Det er tilladt at flyve VFR-nat under disse forhold:
- Piloten skal have skolet VFR-nat hos godkendt skole/instruktør.
- Flyet skal være godkendt til VFR-nat eller IFR.
- Flyvepladsen skal være godkendt til VFR-natoperationer.
- Hvis man skal have passagerer med, skal man inden for de seneste 90
dage have udført 3 starter og landinger, hvoraf den ene om natten (eller
IFR).
- Vejr: Mindst 5 km sigtbarhed (BL 7-100) ved jorden. Ingen skyer under
1500 fod
Husk, at der også skal være mindst en alternativ destination, hvor vejret og
vejrudsigterne overholder disse minima.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 39