Page 302 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - færdig
P. 302
Meteorologi
Vejrudsigten
Diset og overskyet og i morgentimerne til dels tåget vejr. Der kan falde lidt
finregn af og til. Temperatur døgnet rundt omkring 5 grader, og vinden bliver
let til frisk omkring vest.
Vind nordvest til nord
Lavtrykket over den Skandinaviske
halvø trækker kold og oprindelig tør luft
ned til Danmark. Luften bliver på sin vej
opvarmet lidt i bunden samtidigt med,
at der optages fugt, som senere kan
give byger. Når luften kommer ind over
kolde landområder, kan det udløse
snebyger. En del af Danmark kommer
til at ligge i læ af de Norske fjelde.
Vejrudsigten
En del sol, men også mulighed for enkelte snebyger ved nordvendte kyster.
Dagtemperaturer omkring frysepunktet og jævn til frisk vind fra nord og
nordvest.
Vind mellem nord og øst.
Højtryk over den skandinaviske halvø
fører kold og tør kontinental polarluft
ned over Danmark. Forudsætningen for
en isvinter er til stede, hvis højtrykket
bliver stationært. Der kan falde snebyger
ved de østvendte kyster. Om natten vil
temperaturen falde meget. Især hvis der
er snedække, som hindrer varmen fra
jordoverfladen i at opvarme luften.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 302