Page 310 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - færdig
P. 310
Meteorologi
På de tre figurer herunder ses udviklingen i vandrende lavtryk.
Til venstre har vi en kold og en varm luftmasse på hver sin side af polarfronten.
Der ret store temperaturforskelle
mellem den polare luftmasse og den
subtropiske luftmasse. Den varme luft,
som jo er lettere end den kolde, tvinges
til vejrs, og vil sammen med den frigivne
kondensations-varme være årsag til, at
trykket falder.
Der er nu dannet et lavtryk.
Tilbage til indholdsfortegnelse
3.8.6 Varmfront
En varmfront er en grænse mellem en varm luftmasse og en kold luftmasse, og
den kan optræde både om vinteren og om sommeren.
Selvom det grundlæggende fænomen er det samme, er der nogle væsentlige
forskelle i, hvordan en varmfront opfører sig og påvirker vejret afhængigt af
årstiden. Den primære forskel ligger i luftens temperatur og fugtighed.
Om sommeren er luften bag varmfronten fugtig og varm, hvilket kan føre til
kraftige byger og torden, mens vinterens varmfront typisk bringer tørre, men
milde forhold med risiko for tåge eller sne, som senere smelter.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 310