Page 176 - PPL-A-2022

Foregår fortætningen ved temperaturer under frysepunktet, kan vanddampen

sublimere til iskrystaller og danne sløragtige skyer.

Megen regn begynder i de høje luftlag som iskrystaller, og er der koldt nok, kan de

nå jorden som sne. Ved højere temperaturer smelter de på vejen ned og forener

sig med de lavere skyers vanddråber.

En mellemform mellem sne og regn er hagl, som dannes ved, at smeltende

iskrystaller og vanddråber med opstigende luft igen føres op til temperaturer

under frysepunktet og her fryser til is.

Al skydannelse og eventuel nedbør udløses, fordi luftens temperatur bringes under

dugpunktet. Normalt sker dette ved, at luften af en eller anden grund stiger til

vejrs. Når det sker, bliver trykket lavere, luftmolekylerne kommer længere fra

hinanden, og temperaturen falder. Luftudvidelsen forårsager et temperaturfald på

1C pr 100 m opstigning (3C pr 1000 fod).

I en given højde nås dugpunktet, og der dannes skyer. Denne højde kaldes

kondensationsniveauet.

Ved yderligere opstigning tilfører fortætningen luften den varme, der blev brugt til

fordampningen nede på jordoverfladen. Denne varme, som svarer til 0,5C pr. 100

m opstigning (1,5C pr 1000 fod), skal herefter modregnes i den afkøling, der sker
på grund af udvidelsen. Over kondensationsniveauet er afkølingen derfor kun 0,5C

pr 100 m opstigning. Navnlig i skyfrit vejr kan der om natten være en så kraftig

udstråling fra jordoverfladen, at den afkøles til under dugpunktet.

Når luften kommer i berøring med den kolde jordoverflade, vil vanddampen ved

plusgrader fortætte til dug og ved minusgrader sublimere til rim. Bliver de

jordnære luftlag som helhed afkølet (ved turbulens), dannes der et tyndt jordnært

lag af tåge eller rimtåge.

Dette kan ske på tre måder:

- Advektion

- Udstråling

- Adiabatisk

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 176