Page 184 - PPL-A-2022

3.6.3 Advektions- og fronttåge

Advektion er horisontal bevægelse af en luftmasse. Forestil dig advektion af varm

fugtig luft ind over kold jordbund.

Som det fremgår af tegningen her,

blæser varm fugtig luft ind over

land. Luften afkøles til

dugpunktstemperaturen, og der

dannes advektionståge.

Jo mere luften afkøles, desto

tættere bliver tågen.
Vindhastigheden skal helst være mellem 15 og 25 kt.

Advektionståge er den tågeform, der har den største udbredelse - både horisontalt

og vertikalt. Advektionståge over land er mest forekommende i vinterhalvåret. I

forårs- og efterårsmåneder vil advektionståge kunne dannes over vand, når

opvarmet luft over land blæser ud over det koldere vand.

Når varme regndråber falder gennem et område med koldere luft, vil en blanding

med den omliggende kolde luft bevirke, at luften bliver mættet, og der sker en

kondensation, som resulterer i stratus eller
fronttåge.

Fronttåge ses i forbindelse med varmfronter (se

tegning til højre - du hører mere herom senere).

Opløsning af tågen sker som regel ved, at solen opvarmer luften, så tågen i

realiteten fordamper. I første omgang kan tåge løftes til lave skyer, men hvis solen

får ordentligt fat, fx når der går hul i skyerne, går det meget hurtigt. Vindstigning

vil også virke opløsende på skyer. Nedbør kan få fugtigheden ud af tågen. Det sker
ved, at de større regndråber opfanger de små tågedråber. Tågen opløses hermed.

Tåge kan ikke eksistere i længere tid over kold sne.

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 184