Page 184 - PPL-A-2022
P. 184

3.6.3 Advektions- og fronttåge

             Advektion er horisontal bevægelse af en luftmasse. Forestil dig advektion af varm

             fugtig luft ind over kold jordbund.

             Som det fremgår af tegningen her,

             blæser varm fugtig luft ind over

             land. Luften afkøles til

             dugpunktstemperaturen, og der

             dannes advektionståge.

             Jo mere luften afkøles, desto

             tættere bliver tågen.
             Vindhastigheden skal helst være mellem 15 og 25 kt.



             Advektionståge er den tågeform, der har den største udbredelse - både horisontalt

             og vertikalt. Advektionståge over land er mest forekommende i vinterhalvåret. I

             forårs- og efterårsmåneder vil advektionståge kunne dannes over vand, når

             opvarmet luft over land blæser ud over det koldere vand.

             Når varme regndråber falder gennem et område med koldere luft, vil en blanding

             med den omliggende kolde luft bevirke, at luften bliver mættet, og der sker en

             kondensation, som resulterer i stratus eller
             fronttåge.



             Fronttåge ses i forbindelse med varmfronter (se

             tegning til højre - du hører mere herom senere).



             Opløsning af tågen sker som regel ved, at solen opvarmer luften, så tågen i

             realiteten fordamper. I første omgang kan tåge løftes til lave skyer, men hvis solen

             får ordentligt fat, fx når der går hul i skyerne, går det meget hurtigt. Vindstigning

             vil også virke opløsende på skyer. Nedbør kan få fugtigheden ud af tågen. Det sker
             ved, at de større regndråber opfanger de små tågedråber. Tågen opløses hermed.

             Tåge kan ikke eksistere i længere tid over kold sne.









           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            184
   179   180   181   182   183   184   185   186   187   188   189