Page 219 - PPL-A-2022
P. 219

Data fra satellitter og vejrradarer kobles sammen med observationer fra

             meteorologiske målestationer og danner baggrunden for de tegnede prognosekort.
             Det øjeblikkelige vejr angives med hjælp fra piloternes rapporteringer om vejret

             AIREPs.



             På større lufthavne er der en vejrtjeneste. Her er der mulighed for personlig

             rådgivning fra en meteorolog.

             På mindre lufthavne kan vejroplysninger fås i tjenestetiden fra flyvepladslederen.


             Som privatpilot er det vigtigt at kunne få oplysninger om flyvevejret, før man starter
             den videre planlægning af flyvningen. I stedet for at køre til en lufthavn, kan man få

             vejroplysninger på andre måder.



             Det er en god ide at undersøge så meget som muligt om den generelle vejrsituation,

             før du ringer til en meteorolog. Fortæl, hvilke oplysninger du allerede har indhentet,

             det giver en mere effektiv betjening.





             3.11.1    Vejrinformationer til forberedelse af flyvning

             Figuren her viser et

             analysekort.

             På kortet ses,

             hvordan isobarerne

             er tegnet ind, og

             tryksystemerne er

             markeret.

             Isobarerne tegnes på

             baggrund af QFF for

             de mange observationsposter, der er rundt omkring i hele verden (QFF er, som du
             måske husker, ”trykket i en lufthavns eller målepunkts officielle niveau, reduceret

             til MSL tryk ifølge den aktuelle atmosfæres forhold). Computere beregner

             trykcentrenes udvikling og bevægelsesretning.


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            219
   214   215   216   217   218   219   220   221   222   223   224