Page 350 - PPL-A-2022
P. 350
7.8 Motorstop
Hvis man får motorstop, er der en bestemt fart, hvor flyet glider længst. Man
betegner denne som ”bedste glidehastighed”. Bedste glidehastighed findes i flyets
manual. Denne hastighed er også afhængig af flyets vægt. Da alle data i fly-
manualer er ved fuldvægt, så husk, at jo lavere vægt, desto lavere glidehastighed.
Glidedistancen vil være den samme!
Bedste
glidehastighed
for flyet her er
55 knob.
Glidedistancen er den vandrette distance et fly bevæger sig under glidning. For at
opnå den længste distance skal der ikke benyttes flaps. Omvendt, hvis man
ønsker en kortere distance, så skal anvendes flaps i den udstrækning, der passer
til distancen.
I forbindelse med glidning findes også termen ’glidetal’. Glidetallet er bestemt
af forholdet mellem opdriften og modstanden ved en bestemt indfaldsvinkel.
Glidetallet findes som den lodrette afstand til terræn divideret med glidedistancen.
Glidetallet for flyet
her er derfor:
500:1000 = 1:2
Et typisk glidetal for et motorfly er 1:10, og det betyder, at hvis du befinder dig
i 3000 ft, kan flyet glide 30.000 ft (ca. 4,9 NM).
Tilbage til indholdsfortegnelse
350
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022