Page 508 - PPL-A-2022
P. 508

Når man har fået tilladelse til at køre på bane i brug, ser man grundigt efter, om der
            er landende fartøjer på vej ind, inden man kører på banen.

            På banen checker man, at gyrokompasset passer.

            Herefter slippes bremsen og man starter ud med fuld gas. Umiddelbart før man når

            sin cruise-højde, retter man ud og tager langsomt gassen af til det ønskede

            omdrejningstal er nået.



             9.10.2  Logbog

             Før enhver flyvning kontrollerer man ikke kun flyet, men også flyets logbog

             (rejsedagbog). Man sikrer sig bl.a., at den planlagte flyvning kan gennemføres uden



             at overskride tiden for det næste eftersyn, om der er specielle anmærkninger fra fx
             mekaniker eller andre brugere, om forsikring og luftdygtighedsbevis er i orden.

             Efter landing indskrives airborn-tid i flyets logbog sammen med oplysning om


             formålet med flyvningen, afgangs- og ankomstlufthavn samt pilotens underskrift.


             I din egen logbog angiver du tiden fra flyet begynder at rulle, med henblik på at

             køre til banen for start, til flyet efter endt flyvning er parkeret igen.



             9.10.3  I luften

             Når man er i luften drejer det sig om at holde højde og heading.

             Som regel betyder det ikke så meget, om man flyver 50-100 ft over eller under den

             højde man har bestemt sig for, men hvis man ikke hele tiden er opmærksom på, i

             hvilken højde man befinder sig, er man pludselig meget højere eller lavere, og det

             kan i visse tilfælde være meget uheldigt. Man kan fx forvilde sig op i et TMA på
             denne måde.



             Men også flyets øvrige instrumenter skal man jævnligt kontrollere, ligesom man

             hele tiden visuelt skal holde øje med fx høje master eller andre fly.

             Heading holdes ved at holde den magnetic kurs (MH), man tidligere har udregnet.



                 Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022           508
   503   504   505   506   507   508   509   510   511   512   513