Page 85 - FaellesBestemmelser1januar2017
P. 85
FÆLLES BESTEMMELSER
2017
Rytteren skal have en frist på 14 dage til indbetaling af doteringer, bøde og
indlevering af eventuelle ærespræmier.
Ved manglende betaling og ved manglende indlevering af ærespræmier
markeres rytteren administrativt i DRF’s IT system, så rytteren ikke kan
tilmelde til ridestævner under DRF. Ophævelse af markering skal
godkendes af Sportschefen. Ophævelse kan kun foretages mod betaling af
samtlige udestående til DRF og pålægges et ekspeditionsgebyr på kr.
500,00
Placeringsrækkefølgen ændres af henholdsvis DRF og arrangerende klub i
Go.rideforbund.dk og på Live.rideforbund.dk
Konstateres gentagne tilfælde af uberettigede starter, indberettes rytteren
til disciplinærudvalget.
82.2. Sanktioner
De dømmende udvalg kan idømme følgende sanktioner:
Nægte Starttilladelse.
Diskvalifikation eller udelukkelse fra en klasse.
Annullere tidligere ridt.
Udelukkelse fra resten af stævnet eller bortvisning fra stævnepladsen.
Bøde.
Karantæne.
Påtale.
Gult kort.
Rødt kort.
Når stævnejuryen eller stævnets TD tildeler påtale, gult kort eller rødt kort,
udfylder stævnejuryen eller TD en standardformular, som indsendes til
Dansk Ride Forbunds administration, hvor den registreres og videresendes
til den person, der er tildelt sanktionen. Hvis en rytter modtager 3 gule kort
indenfor en 12 måneders periode, indberettes sagen af Dansk Ride
Forbunds administration til Disciplinærudvalget, der behandler sagen som
en gentagen forseelse.
82.3. Bøder og karantæner
Personer, der er idømt bøde og/eller karantæne kan ikke deltage som
rytter, træner, instruktør, hjælper eller official i nogen form for
konkurrenceaktivitet i rideklubber under Dansk Ride Forbund før bøden er
betalt og/eller i den idømte karantæneperiode. Såfremt en official tildeles
bøde og/eller karantæne, skal den dømmende instans tage stilling til den
dømtes fremtidige virke som official.
Side 85 af 95
www.rideforbund.dk