Page 65 -
P. 65

S P R I N G N I N G

            2 0 1 7


                     Ridetiden tages i det øjeblik, hestens bringe passerer start/respektive
                     mållinjen.
                     Ridetiden tages af en tidtager og eventuelt af en assistent.
                     Måling af ridetiden skal kunne standses midlertidigt.
                     Ridetiden tages på 2 stopure (tidtagerens og assistentens) og noteres med
                     mindst 1/10 sekunds nøjagtighed. Tiden angives i sekunder med decimaler
                     f.eks. 123,4 sek. og ved elektronisk måling med to decimaler f.eks. 123,41
                     sek.

                     Med håndbetjent stopur må der højst måles med 1/10 sek. nøjagtighed og
                     ved elektronisk tidtagning med 1/100 sek. nøjagtighed.
                     Alle tider skal tages på samme stopur (tidtagerens), medens det andet
                     stopur (assistentens) er reserve for tidtagerens ur. Hvis der anvendes
                     elektronisk tidtagning, skal mindst et stopur alligevel fungere som reserve.
                     Derudover skal det være muligt for dommeren og tidtageren at kunne måle
                     tiden for følgende begivenheder:
                     - fra startsignal til ekvipagen passerer startlinjen.
                     - hesten/ponyen viser ”stædighed”, standser, rejser sig el. lign.
                     - ved stop i en lukket forhindring.
                     Ved A- og B- stævner samt i mesterskaber ved C- stævner skal der altid
                     anvendes elektronisk tidtagning. Ved A- og B-stævner elektronisk tidtagning

                     med display. Ved DM- og DRF-mesterskaber skal anvendes FEI-godkendt
                     tidtagningsanlæg.



            368.10.  Bedømmelse og beregning af fejl


            368.11.  Nedslag
                     Ved nedslag forstås, at et spring eller den eller de dele af dette som er
                     indrettet til at kunne slås ned, falder ned på grund af påridning (enten af
                     hesten/ponyen eller af rytteren), således at den i uorden bragte del skal
                     løftes (ikke skubbes vandret ind) for at springet kan få sit oprindelige
                     udseende. Sikkerhedsholdere skal være fuldt udløst, således at bommen er
                     faldet ned, før der er fejl.

                     Selv om den faldende del af springet standses (fastlåses) i sit fald og herved
                     forhindres i at falde ned, regnes det som nedslag. Dog regnes det ikke for
                     nedslag, hvis en bom kun hviler i/på sine holdere og stadigvæk ligger i
                     omtrent samme vandrette plan.
                     Ved spring, som består af flere dele, der ligger i omtrent samme lodrette
                     plan, regnes det kun for nedslag, når den øverste del af springet falder. Ved
                     enkeltforhindringer, som består af flere ikke lodret over hinanden liggende

                                                      Side 65 af 100

                                                   www.rideforbund.dk
   60   61   62   63   64   65   66   67   68   69   70