Page 37 - Kapitel 5 Freds-og konfliktmægler uddannelsen
P. 37
Parterne åbner
Det er vigtigt at mægleren giver rum til, at hver part kan fortælle og udfolde sin historie, men det skal sjældent ske uhindret i mere end 5 minutter. For de fleste mennesker er dette lang tid at have ordet i, og for den anden at være tavs i.
I mægling mellem drevne forhandlere - som er vant til at holde lange enetaler - er det derimod ofte nødvendigt at aftale lange taletider. Først derefter kan mægleren gå over til de korte og præcise spørgsmål.
Mægler sætter grænser
Mægleren skal sørge for, at der på den ene side er rum til at hver part kan udfolde sin historie. På den anden side skal han sørge for, at det som bliver sagt er til at holde ud at høre på for alle parter og ikke ophidser sindene yderligere, så situationen bliver helt uholdbar med den mulige følge, at parterne forlader mæglingen.
Det er ikke en politiafhøring eller en samtale mellem afbalancerede mennesker, der finder sted. Parterne er ofte fyldt af fjendebilleder og bebrejdelser mod hinanden. Deres udtalelser er ofte bebrejdende, og fulde af trusler, nær det sprogligt voldelige. Sådan er situationen i begyndelsen, når parterne mødes. Det må alle leve med, og mægleren må forberede sig mentalt på det.
33