Page 40 - Kapitel 5 Freds-og konfliktmægler uddannelsen
P. 40
Når mægleren fastholder følelserne og lader dem udfolde sig i rummet er det med baggrund i den erkendelse, at stærke følelser vendt mod de andre parter ofte er hindringer for kommunikationen. De stærke følelser skjuler parterne interesser og behov og styrer deres opfattelse af virkeligheden.
Dette vanskeliggør eller umuliggør parternes erkendelse og anerken- delse af andres interesser og behov.
"Når du fortæller om det, som er i dig, bliver du fri"
Dette er en ældgamle sandhed om følelser. Den udtrykker den psyko- logiske kendsgerning, at undertrykkende og undertrykte følelser, som erkendes og fortælles forsvinder og gør fri. Det er en kendsgerning, som er grundlaget for megen psykoterapi.
Om at fortælle om det, som er i dig
“Dersom I fremdrager det, som er i jer, vil det, som I fremdrager, frelse jer. Dersom I ikke fremdrager det, som er i jer, vil det, som I ikke fremdrager, ødelægge jer.” Siger Jesus.
Thomas-evangeliet, citeret fra Elaine Pagels: Tabernes evangelier, 1980
Derfor handler det i mange mæglinger om, at følelser får deres plads i mæglingen. Følelserne er der, og de må godt være der, så de kan mærkes, ses og høres. Følelserne skal ikke dyrkes, men de er der og det er ok.
Det giver ofte en lettelse i hele samtalen og stemningen, når parterne får fortalt de historier og bekymringer som ligger bag de stærke følel- ser. "Giv trolden et navn og trolden forsvinder". 1
36