Page 31 - Kapitel 7 Ledelse af processer i fællesskaber

Steen Hildebrandt
Steen Hildebrandt er inde på de samme tanker, som er udviklet i Diapraxis. Det fremgår af hans artikel om læringsfællesskaber.6
I afsnittet om mekanisk forandringstænkning til udvikling af læringsfælles- skaber beskriver han tre former for fællesskaber, som er særligt relevante at fokusere på i organisationer:
Praksisfællesskabet, som det første og fundamentale Refleksionsfællesskabet, som den fælles refleksion baseret på den fælles praksis
Viljesfællesskabet, som bevægelsen fra det uforpligtende til det forpligtende
Det første og fundamentale fællesskab, der derfor skal udvikles, er et praksis- fællesskab.
Et fællesskab omkring en praksis, der indebærer en bestræbelse hen imod at mennesker i en organisation - i stedet for at have en række splittede erfa- ringer - bevidst udvikler og arbejder med fælles erfaringer; de deler erfaringer.
Konkret betyder det, at man er optaget af hvilke opgaver, sammenhænge, oplevelser, problemer m.m., der karakteriserer det daglige arbejde – af hvilken art dette arbejde er. Det gælder alle former for praksis fra fremstilling af krystalvaser til topledelse.
Den næste bestræbelse handler om at udvikle egentlige refleksionsfæl- lesskaber.
Bestræbelsen er, at man går fra abstrakte diskussioner til fælles refleksion baseret på fælles erfaringer, - dvs. baseret på den fælles praksis. Det drejer sig om tiltag, der går ud på at dele erfaringer og bevidstgøre forskellige underliggende temaer og spørgsmål.
27