Tolstoy Kristi lære 8 siders uddrag
P. 1

  Inspirationer fra Tolstoy om at være kristen
Jeg anførte som det mest betegnende Eksempel paa, hvor Kristi Lære er bleven forvansket af Kirken, at denne ikke vedkender sig Kristi Ord:
"Sætter Eder ikke imod det onde!"
Som vel de fleste af os kendte ogsaa jeg kun meget lidt til, hvad der i tidligere Tid er bleven skrevet netop herom; jeg vidste kun, at Kirkefædrene Origenes, Tertullian o. a. havde behandlet dette Spørgsmål, og at der findes forskellige Sekter - Mennonitter, Herrnhuter, Kvækere - som ikke tillader deres Medlemmer at gribe til Vaaben eller gøre Krigstjeneste, men det var mig derimod ikke bekendt, hvad der fra disse Sekters Side var bleven gjort for at sprede Lys over dette Spørgsmaal
Kvækerne paastaar og beviser, at der ikke er noget, som i højere Grad har gjort det vanskeligt for Hedningerne at forstaa Kristendommens Sandheder, intet, der i højere Grad har vanskeliggjort Kristendommens Udbredelse i Verden, end netop det, at de såkaldte Kristne ikke har bandlyst Krig og Vold.
"Kristi Lære ", siger de, "kan ikke finde Udbredelse ved Hjælp af Sværd eller Undertrykkelse men kun ved Mildhed, Ydmyghed og Fredskærlighed, og de, der bekender Kristi Lære, maa vise det ved Eksemplet, de giver."
"Efter Guds egen Lære kan en Kristen ikke optræde ufredeligt og ukærligt over for sine Medmennesker, og der er som Følge deraf ikke den jordiske Myndighed, som kan tvinge en Kristen til at handle imod Guds Lære og imod den fornemste Pligt, der paahviler ham over for hans Næste."
"Statshensyn kan maaske faa dem, der har nogen jordisk Fordel af at bringe det mulige og det umulige i Overensstemmelse med hinanden, til at ændre noget ved Guds Bud, men for den, der virkelig er en Kristen, og som fuldt og fast tror på, at han skal blive frelst, hvis han følger Kristi Lære, kan saadanne "Statshensyn" naturligvis ikke have den ringeste Værdi."
Men jeg er Medborger i de Forenede Staters demokratiske Republik; jeg har aflagt Troskabsed til mit Land og lovet at forsvare dets Forfatning og ofre mit Liv for det, hvis det er nødvendigt.
Kristus forlanger af mig, at jeg skal handle over for andre saaledes, som jeg vil, at de skal handle over for mig.
Kristus forbyder mig at sætte mig imod det onde og at fordre Øje for Øje, Blod for Blod, Tand for Tand.
Tolstoy Kristi Lære og Kirkens Lære - 1894 - Fremhævelser mv. Steen Cl. 1 ud af 8 sider























































































   1   2   3   4   5