Page 2 - historien uddelt nytår 2019 Thorsvang og Tirsdagsskoven fra 1877
P. 2
Præsentation af udkast til et hæfte om Torsvang
til beboernes gennemsyn og kommentarer senest 1.marts 2020
Velkommen til Thorsvang - en landsby i Hillerød.
Christine og Steen har i løbet af 2019 samlet oplysninger om ejendomme og beboere siden Thorsvang blev beboet i nyere tid siden 1870’erne. Vi har haft mange interview med jer beboere og dykket ned i gamle arkiver på lokalarkivet, på nettet med weblager med oplysninger fra kommunens arkiver, med dingeo med oplysninger om ejendommen og tinglysning. Vi har også været på rigsarkivet og søgt at læse i de gamle folketællinger som også nåede herud.
Vi besluttede at vores resultat - foreløbige resultat - skulle ud i blandt os som bor her nu. Derfor er det en kladde og udkast du læser.. Først og fremmest opfordrer vi til
● at du tjekker oplysningerne, der hvor du bor. Tjekker, korrigerer, supplerer, kommer med bedre billeder,
● at du ser på dit fotoalbum og inviterer Christine eller mig til at komme og scanne billeder, så de også kan komme i bogen.
● at du bladrer det hele igennem og igen tjekker, korrigerer, supplerer og kommer med nyt.
● især flere gamle foto fra Thorsvang vil være fint.
Det er en god vinteropgave og vi håber på at høre fra dig i løbet af januar og februar, så vi efter 1. marts kan udarbejde en mere endelig udgave. Steen Clausen - 2293 0875 - steen@diapraxis.dk
Christine Wennerberg - 5188 5111 - christine@wennerbergs.com
Velkommen til Fællesskabet Thorsvang stiftet 16.september 2018 midt i Tirsdagsskoven
Husene har ligget der i mere end 100 år – den lille gruppe huse ude i mosen ved Tirsdagsskoven. Nu er store dele af mosen drænet væk, industrikvarteret skudt op i stedet og snart begynder byggeriet af rækkehuse og højhuse op til Bøllemosen. Men landsbyen Thorsvang ligger der stadig – omkring Tirsdagsskoven, med Banestien som strengen, der forbinder den lille landsby og det grønne område til centrum, som den har gjort det i mere end 100 år.
Vi efterlyser foto og beretninger fra Thorsvang skriv til Steen@diapraxis.dk eller Christine@wennerbergs.com
på vegne Arbejdsgruppen med 2 deltagere fra hver vej
Vi har gjort vort bedste og tager ikke ansvar for de oplysninger vi videregiver - vi retter og lægger til når I skriver til os
Livet i og omkring Tirsdagsskoven og Thorsvang siden 1877 - Send rettelser, korrektioner og nye billeder og tekst til steen@diapraxis.dk senest 1.marts 2020
1