Page 4 - historien uddelt nytår 2019 Thorsvang og Tirsdagsskoven fra 1877
P. 4
Mennesker har levet her de sidste 11.000 år
Vi har fundet spor tilbage fra oldtiden, hvor mennesker allerede for 11.000 år siden følte sig tiltrukket af området med de store moser og søer og marker som kunne brødføde dem. De har afsat forskellige spor som bringer deres liv frem til os som lever nu. Arkæologiske forundersøgelser fra Museum Nordsjælland forud for opførelsen af Frederiksbro viser fund tilbage fra samme tid som Salpetermosen.
Konge og kirke finder sammen
Foretager vi et historisk skridt frem til 1100-tallet er det tiden hvor kongen og biskopperne samarbejdede og hvor kongen og rigere borgere og bønder understøttede det omfattende kirkebyggeri og klosterbyggeri. Æbelholt Kloster, Nr. Herlev Kirke, Alsønderup Kirke, Tjæreby Kirke, Grønholt Kirke og Uvelse Kirke bygges.
Kongen bygger slotte. Det ved vi meget om, fordi de skrev deres planer ned og fordi de byggede i en kvalitet som stadig efterlader sig gode spor med ruiner og beskrivelser. Gurre Slot, Asserbo Slot og andre steder i Danmark. Arbejderne og håndværkere boede i områderne omkring og kun med få spor - ja selvfølgelig bortset fra at vi ved at det netop er håndværkere og arbejdere som har bygget de kirker, slotte, klostre som stadig findes..
Der har altid boet håndværkere og arbejdere i tilknytning til byggerierne. De har boet med familie og børn i mere simple boliger, hytter og hvad der nu var til rådighed. Mange mennesker har været bosat her for at kunne bygge de mange store ejendomme. De har levet her med familier i generationer for at bygge og vedligeholde og senere tjene ejerne og brugerne af de nye bygninger som håndværkere, tjenere og embedsmænd..
Kongen overtager Nordsjælland
Efter reformationen i 1536 overtager kongen i løbet af de næste 50 år klostrene og deres store jordbesiddelser. Det er i denne periode at Frederiksborg Slot bygges og de store ladegårde til forsyning af slottet og kongens familie og embedsmand sker.
Byerne opstår
Hillerød og Nyhuse bliver byer i forbindelse med opførelsen af Frederiksborg Slot. Servicebyer med tjenestefolk, handlende, kroer og værtshuse.
Nyhuse får sit navn engang i 1700 tallet, hvor vi stadig har de store og fredede bygninger liggende som Stutmesterboligen, Annaborg og Frederiksværksgade 23. Det var her de ledende embedsfolk, som amtsforvalter og stutmester boede.
Nyhuse - afløser Ølskøb som landsby, da beboerne blev flyttet til Bakkegade i Hillerød fordi kongen skulle bruge området til sine heste. Her opbygges landsbyen igen og udvikler sig med hospital, kirkegård og administrationsbygninger. Og fattiggårde.
Tirsdagsskoven og Thorsvang
Vi kommer nu til Tirsdagsskoven. Den er med på de gamle kort, som en selvstændig lille skov. Den er med da kongen overtager Hillerødsholms Jorder for at benytte dem til heste. Vi får de såkaldte ugevange i området. Hvoraf alene Tirsdagsskoven og Thorsvang som navne er tilbage. Der har også boet mennesker her siden bøllemosetiden, men få spor findes. De skriftlige kalder området “mosen”, senere Hillerødsholms mose. Fra 1877 kommer de første bebyggelser til i det område som ligger tæt op ad Tirsdagsskoven. Området kaldes Thorsvang. Det er små husmandssteder.
I dag omfatter Thorsvang vejene Thorsvang, Baldersvej, Odinsvej, Frejasvej (nr. 37, 50 og 52), samt 1 ejendom mod syd og 2 ejendomme mod vest. Vejnavne og numre har ændret sig flere gange siden 1930’erne.
Livet i og omkring Tirsdagsskoven og Thorsvang siden 1877 - Send rettelser, korrektioner og nye billeder og tekst til steen@diapraxis.dk senest 1.marts 2020
3