Page 50 - 2019-færdig_Neat
        P. 50
     I VFG finder du oplysninger om alle offentlige flyvepladser i Danmark. Også en del
            private flyvepladser er nævnt under AD 4 i VFG. Husk, at hvis du flyver til en privat
            plads, skal du kontakte pladsens ejer for at få tilladelse til at bruge banen.
            Flyvepladskort i VFG
            Vi vil nu kigge nærmere på de oplysninger, VFG giver om en ganske almindelig
            offentlig flyveplads - EKVB (Viborg Flyveplads).
            Øverst til højre ses bladets nummerering AD2.EKVB – 3 og derunder datoen for
            udgivelse. Man kan tjekke datoen i checklisten for at kontrollere, at det er den
            nyeste udgivelse, man har.
            AD ELEV : 83 betyder, at pladsens officielle højde er 83 fod. Derunder er angivet
            koordinater på lufthavnens referencepunkt (ARP) der, hvor de 2 baner krydser
            hinanden.
            Viborg Radio, med frekvens 123.500 Megahertz, taler dansk. Flight Information
            Service (FIS) i området ydes af Karup Approach på den angivne frekvens.
            På symbolerne midt i feltet til venstre kan man se, at der på pladsen forefindes
            motorflyvning, svæveflyvning og faldskærmsspring.
            Tilbage til indholdsfortegnelse
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            50
     	
