Page 39 - 2020-MYB-færdig_Neat
P. 39

På dykkerskolerne læres, at dykning under 10 meter medfører

           flyvepause i 12 timer, og 10 meter og mere medfører pause i

           24 timer før flyvning – selv med trykkabine.


           Bemærk, der findes en anden fare ved dykning i større

           dybder. Den kaldes ”nitrogenforgiftning” (kvælstofforgiftning)

           og har ikke noget med almindelig ”dykkersyge” (dekompressionssyge) at gøre.


                 Kvælstofforgiftning: Også kaldet nitrogenforgiftning eller dykkerrus. Opstår

                 uvarslet ved dykning dybere end 20 meter. Risikoen stiger voldsomt ved 30

                 meter, og ved 40 meter er den rigtig stor. Det er den primære grund til, at vi

                 aldrig dykker dybere end 40 meter. Kvælstofforgiftning opstår formentligt

                 ved kvælstoffets påvirkning af fedtet udenpå vores nerveceller.



           Bloddonor

           Normalt frarådes det piloter at være bloddonor. Man forærer med sin donation en vis

           mængde røde blodlegemer bort. Normalt betyder det ikke noget i dagligdagen, men

           bevæger man sig op i højden, hvor trykket er mindre, øges følsomheden for iltmangel.
           Det bevirker fx, at der sker en forringelse af evnen til at se i mørke.


           Folk, som nyligt er opererede eller har åbne læsioner, må ikke udsættes for flyvning, da
           trykket kan blive for voldsom en belastning.





           2.6.6      Transportsyge

           Nogle mennesker er følsomme over for køresyge eller transportsyge. Disse mennesker

           kan få det svært ved flyvning. Langsom tilvænning i roligt vejr kan gradvist løse

           problemet for de fleste.

           Det er ikke usædvanligt, at nye flyveelever kaster op efter de første flyveture. Det kan

           ikke anbefales, at du som pilot bruger medicin mod køresyge, da medikamenter sløver

           sanserne (dine passagerer må dog gerne anvende dem).








           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            39
   34   35   36   37   38   39   40   41   42   43   44