Page 44 - PPL-A 4fag_Neat
P. 44

Er der tale om en græsbane, afhænger startløbet af, hvor langt græsset er, samt

             hvor blød banen er. Er banen blød, er det vigtigt, at man bruger den anbefalede

             metode mht. fx anvendelse af flaps. På Cessna 172 startes med 10° flaps, og rattet

             trækkes så meget tilbage, at flyet ruller med næsehjulet fri af græsset. Det er

             vigtigt at få flyet i luften, så snart farten er til det. Når flyet så er i luften ved relativ

             lav fart, sænkes næsen, og der accelereres i ground effekten til en hastighed tæt på
             den ønskede stigehastighed.

             Hvis banen hælder opad, skal der bruges længere bane for at få flyet i luften. Hælder

             banen nedad, går det hurtigt med at komme op i fart. Ofte vil man hellere starte i en

             let medvind ned ad bakke end starte i en let modvind opad bakke.



             Vinden er af stor betydning for længden af flyets startafløb. En afgørende faktor for

             at flyet kommer i luften er, at luftomstrømningen på vingen har opnået den rette

             værdi. Hvis flyet, allerede medens det holder stille på jorden, er påvirket af en

             modvind på fx 10 Kt, og flyet letter ved en hastighed på 60 Kt, skal det jo egentligt
             bare accelerere til en hastighed på 50 Kt – som er ca. 18% mindre.



             Beregning af startløb i modvind:

             Startløb i vindstille * (starthastighed ÷ vind/starthastighed)²

             Med tallene fra ovenstående og et startløb i vindstille på fx 100 meter ser det

             således ud:

             100*((60÷10)/60)² = 69,4 meter

             Dvs hvor man i vindstille skulle bruge 100 meter i startløb, kræves der i 10 Kt

             modvind kun 69,4 meter.



             Beregning af startløb i medvind:
             Startes der i medvind giver regnestykket 136,1 meter, idet vinden så skal være +10.

             Formlen ser således ud:

                       Startløb i vindstille * (starthastighed + vind/starthastighed)²



             I praksis anvendes flyets håndbog til disse beregninger.





           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021            44
   39   40   41   42   43   44   45   46   47   48   49