Page 39 - PPL-A 4fag_Neat
P. 39

Pilot B laver også et loop, men overskrider grænselastfaktoren. Der opstår

             permanente deformationer på flyet.

             Pilot C laver også et loop, overskrider både grænselastfaktoren på 3,8 G og

             brudlastfaktoren på 5,7 G. Dele af flyet brækker af, så der er kun en udvej,

             faldskærmen, hvis man har en!


             For at beskytte mod overbelastning, har man bestemte hastighedsgrænser at

             operere inden for. For at hjælpe piloten er fartmåleren forsynet med farve-

             afmærkninger.



             Her ses en fartmåler med de forskellige fartområder.

             Vi starter med at gennemgå hastighederne fra den lave ende.

             Den hvide bue er flapsområdet. Bunden er

             stall-hastighed med fulde flaps og uden
             motor (Vso).

             Den øverste grænse er den største hastighed

             for fuldt udfældede flaps (Vfe).



             Den grønne bue er det normalt anvendte

             operationsområde. Dets nedre grænse er

             stallhastigheden for flyet ved fuldvægt, med

             motoren på tomgang samt flaps og understel oppe (Vs1). Den øverste grænse er

             største rejsemarchhastighed (Vno), den største fartmålervisning, ved hvilken flyet
             ikke beskadiges i moderat turbulens.



             Gul bue er et område, hvor man skal være forsigtig. I stærk rolig luft kan fly blive

             beskadiget i dette fartområde. Det gule områdes øverste grænse er (Vne), den

             røde streg.



                        Den røde streg (Vne) må under ingen omstændigheder overskrides.








           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021            39
   34   35   36   37   38   39   40   41   42   43   44