Page 851 - PPL-2025-9fag
P. 851

Navigation



                9.8.1.1    Omregning fart, tid, distance


                Fart, tid og  distance er indbydes afhængige af  hinanden. Er  to  af  faktorerne

                kendte, kan den sidste findes på computeren.


                I praksis sker det ved, at man placerer de to kendte tal over/under hinanden på
                korrekt måde.


                Her er det vigtigt at huske, at farten skal findes på computerens faste del, mens

                tiden findes på minutskalaen – altså på den drejelige del.

                De tre faktorer skal have samme enhed!


                Den fart, vi regner med på denne side af computeren, er altid GS!





                Omregning fra GS til TAS og omvendt sker ved hjælp af skyderen og den anden
                side, idet det indbyrdes forhold mellem GS og TAS jo er afhængig af aktuel vind.


                Aflæsningen af GS sker i grommet, mens vi aflæser TAS på en fartcirkel.




                9.8.1.2    Omregning af mål


                Ved  omregning  af  mål  bruges  distanceskalaen  som  betegnelse,  mens

                minutskalaen bruges om antal.

                I praksis foregår det ved, at man placerer antal under opgivet betegnelse og

                aflæser det omregnede antal under den ønskede betegnelse.





                9.8.1.3    Beregning af brændstofforbrug

                Ved beregning af brændstofforbrug bruges minutskalaen som tidsskala, mens

                distance-skalaen anvendes som brændstofforbrug.


                I praksis forskyder vi altså minutskalaen, til det kendte minuttal står under det

                hertil bestemte forbrug. Man aflæser herefter nyt forbrug over det ønskede

                antal minutter eller omvendt.




             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025               851
   846   847   848   849   850   851   852   853   854   855   856