Page 271 - 2019-færdig
P. 271

Èn hastighed er ikke vist på fartmåleren. Det er maksimal manøvrehastighed (Va),

            hvor man kan anvende fulde rorudslag i kraftig turbulent luft, uden at overskride

            lastfaktoren (3,8G for småfly).



            Flyves der med hastigheder under Va, vil flyet stalle, før det bliver overbelastet. Så

            det, vi kan bruge Va til, er, at vi, når vi flyver i kraftig turbulens, sætter farten ned til
            Va, for at undgå overbelastning af flyet. Va skal mindst være stallhastigheden x

            √grænselastfaktor (limit load factor), og når grænselastfaktoren er 3,8G fås, at Va er

            mindst 1,95 gange

            stallhastigheden. Så er

            der kraftig turbulens,

            så nedsæt hastigheden

            til knap 2 x

            stallhastigheden.


            Va er normalt angivet

            ved fuldvægt, men kan

            beregnes efter flg. formel for andet end fuldvægt:

                   Va ny vægt = √aktuel vægt/max. Vægt x Va fuld vægt.

            Eksempel: Va er angivet til 120Kt ved 2300 lbs, aktuel flyvevægt er 2000 lbs, hvad er

            Va ved 2000 lbs?

                    √2000/2300 x 120 = 111,9 Kt.

            Mange tror, at jo mindre vægt flyet har, desto hurtigere kan det tåle at flyve, før det

            overbelastes. Statisk set lider vingerne heller ikke overlast, men hvis flyet udsættes
            for f.eks. 4,5 G, så vejer alt 4,5 gange så meget. Det er ikke sikkert, at f.eks.

            motorfundamentet kan holde til en motor, som vejer 4,5 gange så meget.



            Siden 1993 er nogle flyfabrikanter begyndt at angive Vo, som maksimal operativ

            manøvrehastighed. Denne er maksimal hastighed, hvor fulde rorudslag må laves

            med  højderoret  –  uden  at  flyet  lider  overlast.  Vo  ved  andet  end  fuldvægt

            beregnes som Va.





           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            271
   266   267   268   269   270   271   272   273   274   275   276