Page 41 - 2020-MYB-færdig_Neat
P. 41
En oplevelse, et rigt miljø af mennesker, farver, musik, lyde, bøger eller lugte og så
videre kan danne læring. Hjerneforskere har ved forsøg i laboratorier påvist, at når
rotter bor sammen med masser af legetøj, så har de et langt større antal af indbyrdes
forbundne hjerneceller end deres ensomme artsfæller, der lever uden stimulanser.
Når en hjernecelle aktiveres, sker det gennem frigivelse af kemiske substanser i
synapserne, kaldet neurotransmittere, som gør dem mere effektive. Forskning har vist,
at hjerneceller (neuroner), som holdes ”i form”, har flere forbindelsesled, flere
synapser. For at danne et minde skal hjernecellerne lave nye synaptiske link og
proteinmolekyler.
I dag opfatter forskere ikke hukommelse som et sted i hjernen, men som en proces, der
er uadskilleligt forbundet med fremdragning – med det ”at huske”. Den største udløser
for at huske er stærke associationer/forbindelser, især følelser.
Hvordan glemmer hjernen
Faktisk kan vi ikke miste emner i vores langtidshukommelse af sig selv. Men en række
faktorer kan føre til langvarig og alvorlig glemsel.
Sygdomme, hjernerystelse, chok, hjernebetændelse, hjernesvulst og kronisk
alkoholisme kan give skader på hukommelsen.
Vi kan også glemme noget, hvis vi ikke bruger det. De nye hjerneforbindelser, vi
lavede, da vi lærte en ting, bliver svagere, og glemsomheden skyldes en svækkelse af
de nye hjernespor med tiden. Meget ligger i hukommelsen, men vi kan bare ikke finde
det frem, fordi sporene til den pågældende viden er udvisket af nye forbindelser.
Korttidshukommelse
Verbal kommunikation husker vi som regel som lydbilleder. Ved uklar radio-
kommunikation kan man let opfatte et ord forkert, specielt hvis det er ord, som minder
meget om hinanden, fx fly og sky.
Efter at en information er modtaget, må hjernen afgøre, hvad informationen skal
bruges til. Hvis man f.eks. hører et advarselssignal, kan man vælge at slå advarslen fra
og slå sig til ro med, at der sikkert ikke var noget galt. Det vil sige, at man har valgt en
aktiv reaktion.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 41
