Page 47 - 2020-MYB-færdig_Neat
P. 47

aktiviteter, som man kun har få erfaringer med, som f.eks. når man kører et sted, man

           ikke kender på forhånd, eller skal tale med en medpassager samtidig med at man skal

           finde vej til et sted, man ikke kender, er det vanskeligere at fordele og anvende

           opmærksomhedsressourcerne. På samme måde kræver det desto flere
           opmærksomhedsressourcer, jo flere ting man skal forholde sig til på samme tid.



           Vedvarende opmærksomhed

           Man anvender vedvarende opmærksomhed, når man fastholder et

           opmærksomhedsniveau over et længere stykke tid. Denne form for opmærksomhed

           anvendes i særdeleshed ved aktiviteter med et vist regelmæssigt informationsflow,

           som f.eks. at følge med i et TV-program eller at køre i bil.

           Vedvarende opmærksomhed er forskellig fra årvågenhed, da årvågenhed blot er en

           fastholdelse af opmærksomhedsniveauet på et passende niveau ved relativt monotone

           aktiviteter, hvor man skal reagere på mere eller mindre forventede begivenheder.

           Fiskeri er et perfekt eksempel: her kan man vente i timer, men man skal reagere
           hurtigt, når fisken bider på.



           Opmærksomhedsniveau

           Opmærksomhed hænger tæt sammen med ydre

           faktorer (det der sker i omgivelserne), men psykologiske

           faktorer så som humør, motivation, prioriteter og

           interesser har også indflydelse på opmærksomheden.

           Lige såvel kan opmærksomhedsniveauet regulere disse

           faktorer.

           -  Det toniske niveau, også kaldet vågenhed, kan særligt i den første del af dagen, når

           det kombineres med vedvarende opmærksomhed, bevirke, at man kan gennemføre
           aktiviteter, som har længere varighed.


           -  En overraskende og pludselig ændring i vågenheden, der skyldes ting i omgivelserne
           (hvis nogen pludselig kommer ind i lokalet, hvor man sidder og  slapper af, hvis der

           lyder et højt brag uden for vinduet etc.) kaldes en fasisk alarm. Afhængig af hvor vigtig

           ændringen er, vil den i kortere eller længere tid afbryde den aktivitet, man er i gang

           med. Hvis det der sker, ikke er vigtigt, vil den mentale hæmnings- mekanisme bevirke,


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            47
   42   43   44   45   46   47   48   49   50   51   52