Page 125 - 2020-færdig
P. 125
Efter at en information er modtaget, må hjernen afgøre, hvad informationen skal
bruges til. Hvis man f.eks. hører et advarselssignal, kan man vælge at slå advarslen
fra og slå sig til ro med, at der sikkert ikke var noget galt. Det vil sige, at man har
valgt en aktiv reaktion.
Den anden mulighed er at huske informationen, medens man prøver at finde ud af,
hvad årsagen til advarselssignalet var. Når man husker informationen i en kortere
periode, siger man, at den er i korttidshukommelsen.
Vi kan bevare informationen i korttidshukommelsen, hvis den bliver gentaget, ellers
vil den forsvinde i løbet af 10 til 20 sekunder. Kommer der en ny information, vil det
skabe belastning for korttidshukommelsen, og det kan bevirke, at informationen
enten bliver glemt eller blandet sammen med andet.
En del af korttidshukommelsen er den sensoriske hukommelse. Den er en slags
buffer for stimuli fra omverdenen. Al den information, der når vores sanser,
registreres i kort tid. Noget samles op og bearbejdes videre, men generelt er vi ikke
bevidste om denne hukommelse, den er implicit.
Korttidshukommelsen er et midlertidigt lager, og kan højest gemme poster i et par
minutter. Den har også begrænset kapacitet, og kan højest arbejde med 7 ting ad
gangen (+/- 2 afhængig af personen). Korttidshukommelsen får input fra både
langtidshukommelsen og den sensoriske hukommelse.
Langtidshukommelse
Langtidshukommelsen har ubegrænset lagerkapacitet, og er et minde først plantet
her, skal der sygdom eller skader til for at fjerne det. Denne hukommelse er
organiseret og struktureret og modtager input fra korttidshukommelsen.
For at få ført information fra korttidshukommelse til langtidshukommelsen kræver
det opmærksomhed, sammenhæng og gentagelse. Når det sker, kaldes det
konsolidering.
Langtidshukommelsen har adgang til en forbløffende mængde information – fra
viden om os selv til vores forståelse af verden omkring os. Begivenheder og
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 125
