Page 20 - 2020-færdig
P. 20
Vejrhensyn
Luftfartøjschefen skal inden flyvning påbegyndes have gjort sig bekendt med alle
tilgængelige meteorologiske oplysninger, som er nødvendige for den planlagte
flyvning. Forberedelse af en flyvning skal mindst omfatte:
- Gennemgang af aktuelle vejrrapporter samt vejrudsigter og
- Planlægning af en alternativ fremgangsmåde, hvis flyvningen på grund af
vejrforholdene ikke kan gennemføres som planlagt.
Der bør udarbejdes en driftsflyveplan for flyvningen.
Tilbage til indholdsfortegnelse
1.3.4 Almindelige regler
Et luftfartøj skal føres på en sådan måde, at andres liv eller ejendom ikke udsættes
for fare.
Luftfartøjschefen
- Luftfartøjschefen skal drage omsorg for, at anden lufttrafik ikke unødigt
hindres eller forstyrres.
- Luftfartøjschefen skal drage omsorg for, at flyvningen bliver til så ringe ulempe
for omgivelserne som muligt. Dette gælder særligt ved overflyvning af
bebyggede områder, rekreative områder, samt de følsomme naturområder
anført i BL 7-16 og som vist på VFR-flyvekort.
Ingen må gøre eller forsøge at gøre tjeneste på et luftfartøj,
hvis pågældende har en alkohol koncentration i blodet på
0,20 promille eller derover
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 20