Page 22 - 2020-færdig
P. 22

Ilt
            Når der flyves i trykhøjder over 10.000 fod uden trykkabine, skal

            anvendes iltudstyr, som har kapacitet til iltforsyning af:

                a.  alle besætningsmedlemmer og mindst 10% af

                   passagererne i den periode, der overstiger 30 minutter,

                   når trykhøjden er mellem 10.000 og 13.000 fod (inklusive)

                   og

                b.  alle besætningsmedlemmer og passagerer, så længe trykhøjden er over

                   13.000 fod.


            Flyvehøjder

            Flyvning skal, bortset fra start og landing, foregå i en flyvehøjde, som tillader, at

            landing i tilfælde af en nødsituation kan ske uden fare for personer eller ejendom på

            jorden eller vandet.

            Minimumsflyvehøjder nævnt herunder skal samtidig overholdes (se næste side).

            Over tætbebyggede områder, herunder sommerhusområder, beboede

            campingpladser samt områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft,

            skal flyvning foregå i en højde på 1000 fod over højeste hindring inden for en radius

            af 600 m fra luftfartøjet.
            Flyvning i lavere højde er dog tilladt i forbindelse med start og landing på en

            godkendt flyveplads (EKXX).



            Over andre end de ovennævnte områder skal flyvning foregå i mindst 500 fod over

            højeste hindring inden for en radius af 150 m fra flyets position. Flyvning i lavere

            højde er dog tilladt i forbindelse med start og landing (fx på privat plads eller på en

            mark).

            Forestil dig, at du ved flyvning over byer, beboede campingpladser eller områder,

            hvor et større antal mennesker er forsamlet, skal kunne flyve med et ”brønddæksel”
            med en radius på 600 m ophængt i et tov på 1000 fod, uden at det må ramme ind i

            noget.

            Ved flyvning i andre områder, er det et ”kloakdæksel” med en radius på 150 meter

            ophængt i et tov på 500 fod, du skal flyve rundt med, uden at dækslet ramler ind i

            noget.


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            22
   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27