Page 233 - PPL-2025-9fag
P. 233
Meteorologi
Krav til højdemåler må være, at når man holder på x-lufthavn, skal den vise
pladsens højde over MSL. Flyver man derefter til y-lufthavn, må det også være
et krav, at når man er landet der, skal højdemåleren vise y-lufthavns højde over
MSL.
Dette krav skal opfyldes uanset højdeforskelle, trykforskelle og temperatur-
forskelle på de to lufthavne.
Hvordan gør vi så det?
Jo, vi sender en betroet mand/kvinde ud til pladsens referencepunkt
medbringende en supernøjagtig højdemåler.
Når vedkommende kommer til referencepunktet, anbringes højdemåleren i
den rette højde (ikke noget med at tage den op for at aflæse tallene), der drejes
på indstillingen, til viserne indikerer den refererede højde over MSL. Nu aflæses
et lufttryk i ”vinduet”. Det kalder vi pladsens QNH.
Ankommer et fly fra en fremmed lufthavn, skal piloten stille pladsens QNH ind
på flyets højdemåler før landing.
QNH er det atmosfæriske tryk reduceret til MSL i
overensstemmelse med standard atmosfæren.
Så vidt så godt. Vi kan nu lande på en flyveplads med sikkerhed for nøjagtig
højdemåling.
Men lad os antage, at vi
skal fra Lufthavn X til
Lufthavn Y eller omvendt.
Mellem Lufthavn X og
Lufthavn Y ligger bjerget
Mount Heaven - 4000 fod solidt granit.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 233