Page 481 - PPL-2025-9fag
P. 481
Flyveprincipper
5.7 Stabilitet
En vigtig egenskab ved et fly, er dets stabilitet - altså dets evne til at vende
tilbage til en bestemt flyvestilling, som det af den ene eller anden grund
midlertidigt er tvunget ud af - fx af et vindstød.
HUSK:
Jo længere tyngdepunktet flyttes bagud,
jo mindre bliver stabiliteten,
og
jo dårligere er mulighederne for at rette ud af stall og spind
5.7.1 Stabilitetstyper
Man taler grundlæggende om to stabilitets-typer:
- statisk stabilitet
- dynamisk stabilitet
5.7.1.1 Statisk stabilitet
Statisk stabilitet er flyets første tendens til at modvirke ændring af dets
tilstand.
Statisk stabilitet afhænger af flyets placering af tyngdepunkt og trykcenter.
5.7.1.2 Dynamisk stabilitet
Hvis flyet er bragt ud af stabilitet, er det dets dynamiske egenskaber, der er
afgørende for, om det retter sig selv op, eller om piloten skal rette det op.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 481