Page 610 - PPL-2025-9fag
P. 610
Flyvepræstation og planlægning
7.2.2 Tyngdepunktet
Vægt, balance og tyngdepunkt hænger uløseligt sammen.
Beliggenheden af tyngdepunktet har stor betydning for flyets manøvrering.
Er flyet for tungt bagtil, skal haleplanet også levere opdrift for at holde flyets
næse nede.
Tyngdepunktet er et
beregnet punkt i
flyet, hvor det er i
ligevægt omkring alle
flyets tre akser.
7.2.2.1 Bestemmelse af tyngdepunkt
Når der skabes opdrift, skabes der også modstand. Så hvis vi kan laste flyet
således, at tyngdepunktet er sammenfaldende med trykcentret (center for
opdrift), skabes mindst modstand.
Normalt skal vi for stabilitetens skyld have tyngdepunktet foran trykcentret, men
økonomisk betragtet vil det være bedre at rykke tyngdepunktet tilbage mod
trykcentret.
Men husker du, hvordan det var med stabiliteten? Det var jo ikke godt; vi sparer
penge til benzin, men flyet bliver mindre stabilt jo længere bagud tyngdepunktet
kommer.
Det er haleplanet / højderorets opbygning, som er afgørende for stabiliseringen
af forkert last.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 610