Page 650 - PPL-2025-9fag
P. 650
Flyvepræstation og planlægning
Der er angivet en Indikeret hastighed for ”lift off” på 52 Kt. I 50 fod skal
hastigheden være 59 Kt.
Vi skal så i næste kolonne kigge på Trykhøjden (pressure altitude Pa). Det er,
hvilken højde vi har i forhold til 1013 hPa trykfladen.
Lufttryk MSL er 1020, og i forhold til 1013 ligger dette 7x30 fod = 210 fod højere
(idet en hPa jo svarer til 30 fod). Vi befinder os på en plads, som ligger 168 fod
over MSL. Det betyder, at vi har forhold, som er lidt bedre end standard.
På figuren for startdistance (herover) er med 2 cirkler vist startdistance 50 fod:
- ved 20 graders varme
- ved 30 graders varme
o
Så vi finder værdien for 25 C midt i mellem. Det kaldes at interpolere og gøres
ved at lægge tallene sammen og dividere med 2.
Vi får: (1575 + 1685)/2 = 1630 ft
Det regner vi om til 500 meter på vores computer.
7.9.2.11 Beregning af landingsdistance
Vi skal også finde en landingsdistance.
Her findes kun en tabel
for fuld vægt. For at
kunne bruge tallene
her, er betingelsen, at vi
anvender fulde flaps
40º ved landingen.
Det ønsker vi imidlertid ikke, da vi har masser af bane til rådighed.
650
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025