Page 706 - PPL-2025-9fag
P. 706
Generel viden om luftfartøjer
8.5.3.4 Praktisk brug af brændstofsystemer
1) Vi starter med at køre flyet til tankanlægget.
2) Flyet forbindes til tankanlæg / tankvogn med en stelforbindelse, så der
ikke er nogen spændings-forskel mellem dem. Derved hindres, at der
opstår gnister fra statisk elektricitet, når man tanker.
3) Så hældes brændstof på.
4) Husk at få monteret tankdækslerne ordentligt. Benzin kan blive suget op
af tanken under flyvning, hvis dækslet er faldet af.
5) Før start af motoren trykkes mixture-håndtaget ind, så blandingen bliver
rig.
6) Tankvælgeren sættes på den tank, vi ønsker at bruge.
7) Ved hjælp af primer-pumpen, som er en lille håndbetjent pumpe, pumpes
benzin direkte til cylindrenes indsugning (før ventil). Pumpen låses efter
brug, da der ellers kan suges benzin gennem den, og det kan medføre et
merforbrug (i koldt vejr kan det være nødvendigt at prime for at holde
motoren i gang).
8) Den elektriske benzinpumpe tændes, og benzintrykket kontrolleres.
Magneter på og start motoren.
9) Sluk den elektriske benzinpumpe, tjek, at den mekaniske benzinpumpe
giver tryk nok.
10) Under kørsel skiftes til den anden tank for at kontrollere, at der er adgang
til den også.
Det er normalt, at man starter og lander på den mest fyldte tank og med
benzinpumpen på.
8.5.3.5 Under Take-off
Under take-off har man de tre betjeningshåndtag helt fremme.
706
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025