Page 300 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - færdig_Neat
        P. 300
     Meteorologi
                Vind mellem syd og sydvest
                Vi kan også have lumre og delvis varme
                somre,  når  vinden  kommer  fra
                retninger mellem syd og sydvest. Det vil
                oftest føles trykkende og lummert, og
                der  er  mulighed  for  dannelse  af
                tordenbyger  i  dagens  løb.  Det  store
                fugtindhold  vil  gøre  luften  diset.  Som
                regel ret skyet. Mulighed for nattetåge.
                Vejrudsigten
                Typisk  vil  dagen  starte  med  tågedis,  i  formiddagstimerne  skyet.  Om
                eftermiddagen kommer nogen sol med mulighed for tordenbyger især over den
                sydvestlige del af landet. Dagtemperatur mellem 22 og 27 grader. Vind let til
                frisk fra sydvest.
                Vind fra nord til øst
                Når  der  er  højtryk  over  Mellem-
                skandinavien,  får  vi  vind  fra  nord  til
                øst.  Øst  for  højtrykket  trækkes  den
                tørre     og    lidt   kølige    luft    fra
                Nordskandinavien,  eller  fra  det
                nordlige Rusland ned over Danmark.
                Vejret vil være solrigt, fordi luften er
                meget  tør.  Når  luften  har  passeret
                havområder  (Østersøen)  kan  den
                opsamle fugt, og der kan dannes få cumulusskyer. Denne vejrtype giver klare
                kølige nætter med svage vindforhold.
                Vejrudsigten
                Vi får solrigt vejr med dagtemperaturer mellem 18 og 23 grader og til natten
                mellem 7 og 12 grader. Vinden vil være let til frisk fra nordøst.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            300





