Page 303 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - færdig_Neat
        P. 303
     Meteorologi
                Vejrudsigten
                En  del  sol,  men  ved  Østersøen  mulighed  for  snebyger.  Dagtemperaturer
                mellem 3 og 8 graders frost og i den kommende nat ned til mellem 10 og 20
                graders frost. Vinden bliver let til frisk mellem øst og nordøst.
                Vind mellem syd og øst
                Som  i  ovennævnte  situation  er  det
                kontinental  polar  luft,  vi  får  tilført.  Det
                asiatiske højtryk breder sig som regel ind
                over  Mellemeuropa,  hvor  det  giver  ret
                koldt, men tørt vejr.
                I denne vejrsituation bliver det altså ikke
                varmere,  når  vinden  går  i  syd!  Der  er
                mulighed  for,  at  lavtryk  fra  Middelhavet
                kan bevæge sig til Nordeuropa.
                Dette kan give meget udbredt snefald, især over de sydlige egne.
                Vejrudsigten
                En del sol med dagtemperatur mellem frysepunktet og 5 graders frost. Om
                natten ned til mellem 10 og 15 graders frost. Vinden bliver svag til jævn omkring
                sydøst.
                Vind mellem syd og sydvest
                Et lavtryk beliggende over De Britiske Øer
                pumper varm og  fugtig maritim tropikluft
                op over Mellemeuropa fra det subtropiske
                højtryk  ved  Azoerne.  Det  giver  en  meget
                markant tilstrømning af varm og fugtig luft.
                Da denne luft vil bevæge sig over et meget
                koldt landområde, vil den blive afkølet og
                danne dis og tåge over meget store områder. Dette vil virke meget generende
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            303





