Page 275 - 2020-færdig_Neat- iPad
P. 275
Er der tale om en græsbane, afhænger startløbet af, hvor langt græsset er, samt
hvor blød banen er. Er banen blød, er det vigtigt, at man bruger den anbefalede
metode mht. f.eks. anvendelse af flaps. På Cessna 172 startes med 10° flaps, og
rattet trækkes så meget tilbage, at flyet ruller med næsehjulet fri af græsset. Det er
vigtigt, at få flyet i luften, så snart farten er til det. Når flyet så er i luften ved relativ
lav fart, sænkes næsen, og der accelereres i ground effekten til en hastighed tæt på
den ønskede stigehastighed.
Hvis banen hælder opad, skal der bruges længere bane for at få flyet i luften. Hælder
banen nedad, går det hurtigt med at komme op i fart. Ofte vil man hellere starte i en
let medvind ned ad bakke end starte i en let modvind opad bakke.
Vinden er af stor betydning for længden af flyets startafløb. En afgørende faktor for,
at flyet kommer i luften, er at luftomstrømningen på vingen har opnået den rette
værdi. Hvis flyet, allerede medens det holder stille på jorden, er påvirket af en
modvind på f.eks. 10 Kt, og flyet letter ved en hastighed på 60 Kt, skal det jo
egentligt bare accelerere til en hastighed på 50 Kt – som er ca. 18% mindre.
Beregning af startløb i modvind:
Startløb i vindstille * (starthastighed ÷ vind/starthastighed)²
Med tallene fra ovenstående og et startløb i vindstille på fx 100 meter ser det
således ud:
100*((60÷10)/60)² = 69,4 meter,
Dvs hvor man i vindstille skulle bruge 100 meter i startløb, kræves der i 10 Kt
modvind kun 69,4 meter.
Beregning af startløb i medvind:
Startes der i medvind giver regnestykket 136,1 meter, idet vinden så skal være +10.
Formlen ser således ud:
Startløb i vindstille * (starthastighed + vind/starthastighed)²
I praksis anvendes flyets håndbog til disse beregninger.
Tæthedshøjden betyder også meget for startløbet. Hvis man f.eks. kommer op i
2000 ft. og skal starte, kræves at der opnås en højere hastighed, før opdriften har
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 275
