Page 275 - 2020-færdig_Neat- iPad
P. 275

Er der tale om en græsbane, afhænger startløbet af, hvor langt græsset er, samt

            hvor blød banen er. Er banen blød, er det vigtigt, at man bruger den anbefalede

            metode mht. f.eks. anvendelse af flaps. På Cessna 172 startes med 10° flaps, og

            rattet trækkes så meget tilbage, at flyet ruller med næsehjulet fri af græsset. Det er

            vigtigt, at få flyet i luften, så snart farten er til det. Når flyet så er i luften ved relativ

            lav fart, sænkes næsen, og der accelereres i ground effekten til en hastighed tæt på
            den ønskede stigehastighed.

            Hvis banen hælder opad, skal der bruges længere bane for at få flyet i luften. Hælder

            banen nedad, går det hurtigt med at komme op i fart. Ofte vil man hellere starte i en

            let medvind ned ad bakke end starte i en let modvind opad bakke.



            Vinden er af stor betydning for længden af flyets startafløb. En afgørende faktor for,

            at flyet kommer i luften, er at luftomstrømningen på vingen har opnået den rette

            værdi. Hvis flyet, allerede medens det holder stille på jorden, er påvirket af en

            modvind på f.eks. 10 Kt, og flyet letter ved en hastighed på 60 Kt, skal det jo
            egentligt bare accelerere til en hastighed på 50 Kt – som er ca. 18% mindre.



            Beregning af startløb i modvind:

                      Startløb i vindstille * (starthastighed ÷ vind/starthastighed)²

            Med tallene fra ovenstående og et startløb i vindstille på fx 100 meter ser det

            således ud:

                      100*((60÷10)/60)² = 69,4 meter,

            Dvs hvor man i vindstille skulle bruge 100 meter i startløb, kræves der i 10 Kt

            modvind kun 69,4 meter.


            Beregning af startløb i medvind:

            Startes der i medvind giver regnestykket 136,1 meter, idet vinden så skal være +10.

            Formlen ser således ud:

                      Startløb i vindstille * (starthastighed + vind/starthastighed)²

            I praksis anvendes flyets håndbog til disse beregninger.

            Tæthedshøjden betyder også meget for startløbet. Hvis man f.eks. kommer op i

            2000 ft. og skal starte, kræves at der opnås en højere hastighed, før opdriften har



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            275
   270   271   272   273   274   275   276   277   278   279   280