Page 272 - 2020-færdig_Neat- iPad
P. 272
I kraftig turbulent luft forekommer lodrette vindstød, som giver en
stor opdrift. Da G- påvirkning kan udregnes som opdrift/vægt, kan ses, at jo mindre
flyets vægt er, desto flere G udsættes man for, og jo lettere flyet er ved disse
vindstød.
Tilbage til indholdsfortegnelse
5.9 Propellens indflydelse på flyets manøvrering
Flyets propel skaber den trækkraft, der skubber flyet fremad. Dette sker ved, at
propellen accelererer en luftmasse bagud. Luftmassen suges ind i propelkredsen og
trykkes bagud med stor hastighed - større end flyets hastighed.
Denne luftmasse danner en omdrejende slipstrøm bag propellen. Det bevirker, at
den skubber på den ene side af halefinnen. Dette medfører, at flyet drejer til venstre
med en højregående propel.
For at mindske effekten af dette,
monterer man motoren lidt skrå,
eller sætter halefinnen lidt skrå,
således at man ved normal
rejsehastighed flyver ligeud.
P-faktor
P-faktor, propelmoment, har ikke noget
med parkering af fly at gøre.
Det går ud på, at når man flyver med
positiv indfaldsvinkel (dvs. når flyet
stiger), vil det nedadgående propelblad
have større indfaldsvinkel end det
opadgående blad.
P-faktor modvirkes ved at give sideror til
højre under stigning.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 272