Page 421 - 2020-færdig_Neat- iPad
P. 421
Nogle motorer har et kritisk område med hensyn til omdrejninger fx 2100 til 2250.
Dette område vil så være markeret med gult.
Omdrejningstælleren giver en indikation af, hvor meget motorydelsen er for fly med
fast propel.
Under udvendig inspektion drænes tankene, og tankindholdet måles. Før motorstart
skal motoren primes, og det sker med benzinpumpen tændt. Her tjekkes benzintryk,
og tankmålernes visning sammenlignes med de pejlinger, man har lavet af
brændstofmængden.
Efter start af motor tjekkes olietryk. El-benzinpumpe slukkes, og det tjekkes, at der
stadig er benzintryk. Tjek generator og amperemeter ved at tænde landingslys.
Olietemperatur skulle gerne komme op i grønt område før take-off.
Her ses motorinstrumenterne (de kan også
være runde som de øvrige instrumenter).
I øverste række ses venstre tankmåler, i
midten amperemeter og til højre, højre
tankmåler. Nederst til venstre olietryksmåler.
I midten benzintrykmåler og til højre olietemperaturmåler.
Ønsker man at udmagre benzin-luftblandingen under flyvningen, er der 2 gode
instrumenter til det: EGT og Fuel flow meter.
EGT’en. En føler (probe) sættes i udstødningen på varmeste
cylinder og måler udstødningsgassens temperatur.
Man trækker mixturehåndtaget langsomt til temperaturen
peaker, bemærk hvor det sker (marker det evt. med den gule
o
viser) og gør blandingen federe igen, til temperaturen er 50
Fahrenheit under peak temperaturen (bedste power). Nogle motorer tillader at
leane til peak temperatur (bedste økonomi).
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 421