Page 465 - 2020-færdig_Neat- iPad
P. 465
9.7.1 Vindtrekanten
Til beregning af vindens indflydelse anvender vi vindtrekanten.
På figuren til højre ses, at man er nødt til at holde
en heading op i vinden og lade flyets næse pege på
B hvis man vil flyve til A.
Vindtrekanten fremkommer ved en
sammensætning af
- TAS og heading (linjen TH (true heading))
- GS og track (linjen TT (true track))
- vindens retning og styrke (linjen med >>>)
Her er en enkel fremstilling af vores flyvetur, som
vi lavede udregninger til tidligere i dette fag.
Vores tracks er markeret med 2 pile (det skal
man ifølge god skik).
Vinden er tegnet på med rødt (det var en hidsig
modvind )
Vort fly er placeret på ruten mellem EKHG og
EKSD. Vi er nødt til at dreje flyets snude op i vinden for ikke at blæse mod højre.
Uden at korrigere for vinden, vil vi få en ”afdrift” til højre. Derfor udfører vi det, der
hedder en vindkorrektion, til venstre. Den retning flyets næse peger i, kalder vi for
”heading”.
Havde vi fløjet turen med den angivne vind, ville vi have erfaret, at ved vind fra
venstre drejer vi lidt til venstre, og styrer et mindre antal grader, end det vi havde
målt. Teknisk set kaldes det ”vindkorrektionsvinkel” (wind correction angle WCA).
Hvordan tror du, det ville gå med flyvetiden, som vi havde beregnet til 10 minutter
og 48 sekunder?
Det ville gå godt, vi ville få lidt længere tid i luften. Men passagererne vil måske sige,
at det ikke er så godt.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 465