Page 29 - Luftfartsret 2021
P. 29
- Foretage alle drej - under indflyvning til landing og efter start - til venstre,
medmindre anden instruktion er modtaget fra lufttrafiktjenesteenheden,
eller andet er foreskrevet af Trafikstyrelsen.
- Lande og starte mod vinden, medmindre hensyn til sikkerheden,
banesystemets udformning eller til øvrig lufttrafik medfører, at en anden
retning må være at foretrække. Dog skal den bane, vedkommende
lufttrafiktjenesteenhed har fastsat som bane i brug, benyttes, medmindre
hensynet til sikkerheden medfører, at en anden bane må anses for værende
at foretrække.
Her ses trafikrunden til en flyveplads.
Når man nærmer sig en flyveplads,
skal man holde sig fri af denne,
medmindre man er kommet for at
lande.
Landingsrunden er 1000 AGL.
Runden, der er vist, er en ”standard” venstre runde. I VFG står angivet, hvilken type
landingsrunde, der skal bruges på pladsen – med mindre det er standard venstre
runde.
Hvis man fx kigger i VFG under EKHG (Herning Flyveplads), står der, at for ”RWY
09/27 skal alle drej i forbindelse med LDG/TKOF udføres syd for banen”, så det er
altså ikke standard venstre runde.
Taxi på en flyveplads
På en kontrolleret flyveplads skal man have tilladelse, hvis man taxier ind på
manøvreområdet.
Manøvreområdet er den del af
flyvepladsen, hvor banen/banerne
befinder sig.
På lufthavnskort er grænsen til
manøvreområdet angivet med en stiplet linje (som vist på illustrationen her).
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 29