Page 372 - 2022_Neat
        P. 372
     8.1  Indledning                      (Generel viden om luftfartøjer 1 - 4 videoer)
             Et moderne fly er en meget kompliceret konstruktion. Indvendigt skal flyet kunne
             rumme besætning, og de instrumenter og udstyr, der skal sikre, at flyet kan
             opereres efter det behov, der kræves. Der skal være plads til passagerer og bagage.
             Den udvendige form danner grundlaget for opdriften. Samtidigt giver den
             udvendige form luftmodstand.
             Behovet for opdrift dikteres af vægten af flyet og lasten. Vægten stiller krav
             til styrken i konstruktionen mm.
             Som vi kan se, er der mange kompromiser, der skal tages. Men grundbetragtningen
             er: Jo stærkere og jo lettere - des bedre.
             8.2 Konstruktion af fly
             I starten af flyvningens historie var man fokuseret på at lave konstruktioner,
             som kunne flyve. Holdbarhed og styrkeberegninger var ud fra statiske
             beregninger om, at konstruktionen skulle kunne holde.
             Man havde ikke tænkt meget på metaltræthed og korrosion.
             Her kan du se en statisk test af et fly. Er det i øvrigt den rigtige måde at teste
             styrken på?
             Filosofien var, at man ville
             skrotte flyet, når det ikke
             var sikkert at anvende det
             mere. Så flyet havde
             sikkerhed i
             konstruktionens styrke
             indtil skrotning.
             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022          372





