Page 374 - 2022_Neat
        P. 374
     Der er komponentkort
             på de fleste dele af flyet.
             På disse kort anføres
             inspektioner, som har
             været udført.
             Hvis fabrikanten opdager
             fejl, som jævnligt opstår i
             en komponent, udsendes
             en Service Bulletin, som angiver, hvornår og hvad der skal gøres for gennem
             inspektion og reparation at sikre, at en defekt bliver skiftet eller serviceret, så
             hensynet til flyvesikkerhed kan opfyldes.
             8.2.1  Luftdygtighed
             Vores små fly bliver inspiceret hver 50 timer. Der er forskel på eftersynene. Der er
             fx 50, 100 og 200 timers eftersyn. Derudover er der krav om, at flyet en gang i løbet
             af de seneste 12 måneder skal have et årligt eftersyn. Der udfærdiges et såkaldt
             Luftdygtigheds-eftersynsbevis.
             For at et fly kan betegnes som luftdygtig, skal alle krav vedrørende flyets
             dokumenter, vedligeholdelse, udstyr, mm være opfyldte.
             Vi har blandt dokumenterne i flyet et luftdygtighedsbevis. Dette er i princippet
             evigtgyldigt, så længe flyet er luftdygtigt, og der er gyldigt luftdygtigheds-
             eftersynsbevis ARC (Airworthiness review Certificate).
             Trafik-, bygge- og boligstyrelsen (TBST) er luftfartens øverste myndighed, men har
             uddelegeret arbejdet med luftdygtighedseftersyn til nogle godkendte værksteder.
             ARC’en gives i forbindelse med de regelmæssige eftersyn, alle fly skal have.
             Fly skal have eftersyn for hver 50 timer. Man kalder det 50-, 100-, 200- og 500-
             timers eftersyn. Ved et 50-timers eftersyn bliver flyet efterset for olie og diverse
                                                                                                         374
             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022





